bookmate game
Bøger
Arthur Conan Doyle

Sherlock Holmes' eventyr

Ny oversættelse af den berømte klassiker. Dr. John Watsons oplevelser i De fires tegn ligger nu nogle år bag ham, han har giftet sig og er flyttet fra Baker Street 221B. Men han besøger ofte sin gode ven, den piberygende og kokainafhængige violinist Sherlock Holmes. Holmes er stadig yderst aktiv som rådgivende detektiv, og han løser fortsat forskellige sager. Det gør han primært på privat basis, men fra tid til anden hjælper han Scotland Yard og inspektør Lestrade med særligt krævende opgaver. Watson er så heldig at ledsage Holmes på adskillige af disse eventyr.

«Sherlock Holmes’ eventyr» rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket «Det brogede bånd» – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden.

Historierne i denne bog er: Skandale i Bøhmen, En sag om identitet, De Rødhåredes Forening, Mysteriet i Boscombedalen, De fem appelsinkerner, Manden med den skæve mund, Den blå karfunkel, Det brogede bånd, Ingeniørens tommelfinger, Den adelige ungkarl, Berylkronen og Blodbøgene.

SIR ARTHUR IGNATIUS CONAN DOYLE (1859–1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast og blev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteratur historien.
419 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2013
Udgivelsesår
2013

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Janne Styrbækhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

  • Lene Mejlgaard Mortensenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    💤Mega kedelig!

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)