bookmate game
Bøger
Søren Lippert

Derfor ender demokratiet, som vi kender det

Stærke kræfter er sluppet løs i den vestlige verden. Vi ser det i den voksende mistillid til institutionerne, vi ser det i vælgernes trodsige adfærd, og vi ser det i de nye mediers evne til at åbne døre for populister som Donald Trump og Greta Thunberg. Demokratiet, som vi kender det, slår revner.
Søren Lippert udfordrer forestillingen om, at det liberale demokrati er endestation for vores samfund. Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår — som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede — opleves siden som en klods om benet. Institutioner kommer med tiden til at virke undertrykkende, og en stadig større del af befolkningen føler ikke, de har noget at skulle have sagt. På et tidspunkt udløser deres vrede et politisk jordskælv.
Det er det jordskælv, vi i disse år kan fornemme, er på vej. Søren Lippert beskriver tre scenarier for, hvordan verden vil tage sig ud på den anden side af demokratiet og peger på, at det, der driver tidens vilde forandringer, og som presser demokratiet, er den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse.
348 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2024
Udgivelsesår
2024
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingfor 8 måneder siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 8 måneder siden
    Undersøgelser og studier viser desuden, at politisk adfærd er underlagt arv og evolution, så vi ikke er så bevidste om vores valg, som vi selv tror, men derimod er styret af en dybereliggende rationalitet.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 8 måneder siden
    Vi har altså en forestilling om, at vi træffer velovervejede, rationelle beslutninger – at denne rationalitet er den, vi er, og er helten, fordi den ligger inden for vores bevidsthed og selvkontrol. Men realiteten er, at beslutningerne bliver truffet et sted, vi faktisk ikke er bevidste om, baseret på impulser og følelser.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 8 måneder siden
    I hjertet af den udøvende magt i Danmark findes den opfattelse, at „vælgerne er dumme“, altså mangler viden og indsigt til at kunne forstå de politiske beslutninger. Fra toppen af centraladministrationen kommer det primært til udtryk som manglende tillid til og respekt for menige folketingsmedlemmer, fx når de i forhandlinger medbringer ønsker og argumenter fra deres vælgerbagland. Det kan være om placering af en kaserne eller hensyn til en bestemt patientgruppe. Der er en indforståethed blandt embedsfolk om, at folketingspolitikere generelt ikke er i stand til at forstå sagernes kompleksitet, men træffer ufornuftige eller usaglige beslutninger baseret på et ønske om vælgerpopularitet. Fra ministre, partiledere og toppen i det parlamentariske system kommer det desuden til udtryk som en mere direkte afskrivning af vælgerne og disses evne til at forstå de politiske realiteter eller varetage deres egne, mere langsigtede interesser.

På boghylderne

  • Jens Kristiansen
    Samfund
    • 148
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)