Det er efterår 1944. Danmark har i mere end fire år været besat af tyskerne, og ude i verden raser krigen værre end nogensinde. Også i den lille landsby, hvor Esben bor, føles dens virkninger stadig tydeligere. Esben vil helst ikke høre for meget om krigen, men det viser sig umuligt at blive fri, og en dag kort før jul oplever han på det nærmeste hold noget, der gør et uafrysteligt indtryk på ham … «De fire inde fra marken nåede frem til lastbilens bagende. De bar en presenning mellem sig og begyndte at svinge den rytmisk frem og tilbage, mens de talte: eins-zwei-drei-vier-fünf! Så slap de, og byrden fløj i en bue op på ladet og landede med en skramlende lyd. Den døde pilot rullede ud af sin indpakning. Trods afstande forekom det Esben, at han så et ansigt indsmurt i blod og en stivnet arm, der pegede mod himlen. Han kneb øjnene i og troede, han skulle besvime.»
Knud Erik Pedersen modtog i 1985 Kulturministerens børnebogspris for de første tre bøger om Esben.
