Den enkle, dybe tekst, som bringes i denne bog, har haft en mærkværdig skæbne. Den amerikanske forfatter David Foster Wallace skrev den som en tale til de studerende på Kenyon College, men siden forfatterens alt for tidlige død har teksten gradvist opnået status af nyklassiker og opfattes som en slags manifest for forfatterskabet.
Frygtløst og vittigt kredser forfatteren, der var plaget af depressioner, om livets mening og meningsløshed. I hjertet af hans filosofi står spørgsmålet: Hvordan kommer vi igennem voksenlivet uden at drukne bevidstløst i vaner og rutiner? Og hvordan fjerner vi os selv fra forgrunden af vores tanker for i stedet at indgå i et opmærksomt og empatisk forhold til vores medmennesker?