bookmate game
Bøger
Pernille Aalund

Bønnens kraft

”Denne bog er tilegnet den skælven, der lever i hvert eneste menneske”.

Således lægger Pernille Aalund ud i sin bog om vejen til Gud og bøn i praksis. Igennem historier fra sit eget liv fortæller hun, hvordan hun er gået fra et liv i overhalingsbanen til et liv i fordybelse. Fra uro, smerte og kaos til sjælefred og glæde.

Undervejs giver Pernille Aalund sin viden og indsigt om bøn videre. Hun påpeger, hvordan bøn kan få os til at sænke skuldrene, løfte brystkassen, åbne hjertet, slippe det konstante mylder af tanker og tillade, at ro og indre fred får lov at indfinde sig. Og hun lærer os, hvordan vi selv kommer i gang og får etableret en praksis.

Pernille Aalund føler sig hjemme i kristendommen, men Bønnens kraft er ikke helliget en specifik religion, og hun inddrager erfaringer og betragtninger vedr. bøn og meditation fra mennesker med vidt forskellige baggrunde. Ordet Gud er blevet misbrugt på det smerteligste gennem tusindvis af år. Mennesker har tilranet sig magt og udført de frygteligste gerninger i Guds navn. Af den grund kan der ligge en helt naturlig modstand, hver gang ordet Gud bliver taget i brug, og helt galt går det, når man taler om din Gud og min Gud. Men Gud er det eneste ord, skriver Pernille Aalund, der helt beskriver den åndelige dybde, hun ønsker, vi skal mærke i bønnen.
125 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • John Ydehar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig

  • Julie Ahrendt Christensenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

  • ITFoxtec ApShar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • AnneKatrinehar citeretfor 3 år siden
    ed stædigt at beslutte, at velsignelserne skal være en del af din hverdag, vil du fylde dit liv med taknemmelighed.
  • Karin Gertsenhar citeretfor 3 år siden
    Lad mig elske.
    Lad mig være den, jeg er.
    Amen
  • Karin Gertsenhar citeretfor 3 år siden
    Mit indre rum står tomt som en kirke uden menighed.
    Lyset uden sin væge.
    Jeg ved, du er kærlighed, jeg mærker det, hver gang vi mødes i bøn.
    Men kære Gud, det er ikke godt for mig som menneske at være alene.
    Jeg går rundt i disse forladte stuer.
    Jeg ligger ensom i min seng.
    Jeg har levet sådan alt for længe.
    Der er skygger af sorg på min pude.
    Mærker af tomhed på min hud.
    Kære Gud.
    Jeg beder om din hjælp til at sætte vægen i sin kerne af stearin.
    At tænde den flamme i min stage af længsel.
    Kan du samle min menighed?
    Disse hænder, Gud, de tørster efter at kunne stryge en nøgen ryg, folde sig om et kærligt ansigt.
    Folde sig ud i fremstrakte arme.
    Undskyld, hvis jeg hæver stemmen, jeg gør det for at kunne høre mig selv bedre.
    Jeg vil ikke hviske om dette indre kærlighedsvæsen, det har levet i stilhed alt for længe.
    Gud, jeg ved, at du kan få dette sat i værk, at du med din vilje kan tilskynde hændelser, bringe orden i kabalen og lægge det sidste kort ...
    Kan du sætte kronen på dette værk af kød og blod?
    Jeg tilhører dig, Gud.
    Et barn af din nåde.
    Ingen tvivler.
    Skabt i din kærlige tilstedeværelse
    lægger jeg tillidsfuldt min dybeste længsel i dine hænder.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)