A.J. Kazinski

En hellig alliance

  • Jens Ballehar citeretfor 5 år siden
    Hun rejser tilbage til det preussiske hof hvor hendes far er ambassadør.
  • Karen Lind Gandruphar citeretfor 5 år siden
    Det som man kalder Cosa Nostra i Italien, mafiaen, og som man kalder korruption i resten af verden – det kalder vi kongehus i Danmark
  • Bebs Marie Rus Andersenhar citeretfor 6 år siden
    Når man befinder sig midt i en katastrofe, kan man kan gøre tre ting: Man kan gøre det rigtige, man kan gøre det forkerte, og man kan gøre ingenting. De to første kan muligvis redde dit liv. At gøre ingenting vil helt sikkert kræve dit liv.
  • Thomashar citeretfor 7 år siden
    Eva gik tilbage til bordet, satte sig og
  • Tina Olofsen Pranghar citeretfor 8 år siden
    11.45
    Alt er så svært, tænkte Eva da hun stod i Fredericiagade – det geografiske punkt der svarede til de koordinater hun havde fået af Beatrice Bendixen. Ikke så langt fra en cafe. Cafe Oscar. Havde Christian Brix spist sit sidste måltid her? Drukket sit sidste glas vin. Trådt ud af restauranten, lænet nakken tilbage og nydt dagens sidste forårssol.
    Eva tjekkede tallene igen: Ja, hun var det rigtige sted. Hvorfor var Rico så meget oppe at køre over det? Eva så på butikkerne omkring sig: Tæppehandlere. Antikvitetshandlere. Antikke møbler. En smykkebutik. Intet hun kunne sætte i forbindelse med Brix. Men hvorfor så lige her? spurgte Eva sig selv. Hvorfor havde Christian Brix valgt at kappe forbindelsen til omverdenen netop på dette sted?
    Eva gik over på den anden side af gaden. Ind i portene hvor hun tjekkede dørskiltene. Et børnebogsforlag? Næppe. Et modelbureau? Måske. Smukke kvinder og pludselig død havde altid passet godt sammen. Et advokatkontor? Måske. Ja, det var en mulighed, tænkte Eva og så på det guldrandede messingskilt der gjorde alt for at signalere, at der her var tale om et firma med både historie og muskelkraft: Advokatfirmaet Classen ApS. Brix var utvivlsomt en mand der ofte havde brug for advokater. Fjender fulgte altid i kølvandet på velstand og indflydelse. Nogen man havde trådt over tæerne, nogen der følte sig snydt, nogen der kom efter en. Ja, det var vel dybest set det advokater var sat i verden for, tænkte Eva: for at hjælpe velhavende mennesker med at holde problemerne fra døren. Men hvorfor slukke sin mobil inden et møde hos sin advokat? I så mange timer. Og hvorfor mødes med sin advokat sent om aftenen? Nej. Eva gik tilbage til cafeen og så på de mænd der gik ind og ud. Dyre jakkesæt, topmaver, smukke kvinder der mest var med som pynt. Måske havde en tjener set noget? Overværet et skænderi? En ophidset telefonsamtale? Hvis Lagerkvist var her lige nu, ville han sige at Eva skulle tjekke samtlige navne og forretninger, krydsreferere dem med Brix’ gamle venner, skolekammerater og elskerinder. Bare tanken slog hende ud. Eva gik ind på cafeen og behøvede kun at sige Christian Brix, før tjeneren rystede energisk på hovedet.
    – Han var herinde for et par dage siden? sagde Eva og ville vise tjeneren et billede af Brix på sin telefon.
    – Har du bestilt et bord? spurgte tjeneren.
    – Nej, men –
    Eva blev distraheret af lyden af tamburiner. Fløjter og støvletramp. Hun vendte sig og så ud på gaden. De kom oppe fra Kongens Nytorv. Paraden af gardere med bjørneskindshuer, blanke støvler og musikinstrumenter. Eva trådte ud på gaden, så på sværmen af turister der fulgte efter, børn der kæmpede for at komme op på skuldrene af deres forældre. Eva gik flokken i møde. Hun så sig tilbage. Fredericiagade. Her kommer han til i bil. Parkerer bilen
  • Lars Kyndehar citeretfor 8 år siden
    slu
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)