Bøger
Inger Agger

Det blå Værelse. Kvindeligt vidnesbyrd fra exilet

«Det blå Værelse. Kvindeligt vidnesbyrd fra exilet» fra 1992 handler om, hvordan skam bliver brugt til at kontrollere kvinders adfærd. Gennem samtaler med fyrre kvinder fra Mellemøsten og Latinamerika berettes der om undertrykkelse og vold, incest og voldtægt. Mange steder er den rene og urørte krop det vigtigste for kvinden, og piger lærer allerede fra barnsben, at de selv er ansvarlige for, at andre ikke krænker dem seksuelt. Denne internaliserede skam er en måde at udøve magt over kvinder. Bogen er et vidnesbyrd fra lande langt væk fra Danmark, men også herhjemme er skammen et væsentligt tema, når kvinder for eksempel er ofre for hustruvold eller voldtægt.

Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge — et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder “International Rehabilitation Council for Torture Victims”, og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.
225 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)