Så snart jeg fik kørekort, kørte en kammerat og jeg afsted til Belgien hen over sommerferien. Vi kørte cykelløb hver dag hele sommeren. En kermesse hedder det, det er en belgisk tradition. Det er altid i forbindelse med et marked på pladsen foran kirken. Du kan bare dukke op, samme dag som løbet foregår, du behøver ikke at tilmelde dig. De lokale spiller på dig. De kommer hen, ser dig an, de skal lige se dig i øjnene, om du har et sundt blik, de er på vagt over for gullige øjne, træthedstegn. Man føler sig som kvæg. Det er byfester med gamle traditioner. En masse tosser, væddeløb, helt råt, alle mod alle, mand mod mand, ingen hold, styrt over det hele, en stor chance for, at der er nogen, der kommer alvorligt til skade eller ligefrem dør. Sådan ser cykelsportens vugge ud. Så det var også en pilgrimsrejse. En manddomsprøve for mig og min ven. Men han fejlede. Min første rigtige ven inden for cykelsporten. Jeg glemmer det aldrig.