Klimaguiden

ØKONOMI
—
Hvis du vil vide mere
WWF VERDENSNATURFONDEN: KLIMA OG DIN PENSION
WWF Verdensnaturfonden udarbejder hvert andet år en større undersøgelse af, hvor klimavenlige Danmarks største pensionsselskaber er. Ud fra deres analyse kan du afgøre, hvor klimavenligt dit pensionsselskab er, hvis det er med på listen.
https://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/klimaenergi/klima_og_din_pension/
S-RAY
Investorværktøj, der gør det muligt at følge med i over 7000 virksomheders indsatser inden for bæredygtighed og klima.
https://arabesque.com/s-ray/
KIVA MICROFINANCE
KIVA er en af verdens største non-profit microfinance platforme, hvor du kan tilbyde lån til projekter, typisk i ulande.
https://www.unpri.org/
PRINCIPLES FOR RESPONSIBLE INVESTMENTS
FN’s initiativ, der skal lade investorer verden over forpligte sig til at efterleve 6 principper for ansvarlige ESG-investeringer.
https://www.unpri.org/

rdipapirer.
SÅDAN BLIVER DU EN KLIMAVENLIG INVESTOR
• VÆR TÅLMODIG. Selvom de fleste undersøgelser viser et solidt og ofte bedre afkast ved bæredygtige investeringer, kan afkastet godt indfinde sig over en længere årrække. Derfor skal man have et mere langsigtet mål med sin investering.
• DIVERSIFICER. Spred dine investeringer til flere bæredygtighedsproblematikker. Balancer risiko og afkast bedst muligt.
• MELD DIG IND I EN INVESTERINGSFORENING. De har ofte mange klimaprojekter. Vil du undgå investeringsforeningernes administrationsomkostninger, kan du overveje en index fund.
• LAD DIG IKKE NARRE AF NAVNE. Nogle globale investeringsforeninger kan have navne som ’Climate’ eller ’Sustainability’, men stadig have virksomheder i deres portefølje, der er decideret klimaskadelige. Undersøg firmaerne nærmere.
• ENGAGER DIG, HVIS DU INVESTERER I ENKELTVIRKSOMHEDER. Du kan investere i enkeltfirmaer med en stærk klimaprofil, eksempelvis producenter af teknologi til vedvarende energi. Lav i så fald indledende research, engager dig via aktivt ejerskab eller brug din stemme på generalforsamlingerne.
• GÅ EFTER CERTIFICEREDE KLIMAVENLIGE INVESTERINGSFONDE. Flere investeringsfonde kan hjælpe dig med at investere klimavenligt. Svanemærket, der er et mærke, der certificerer miljøvenlige varer, har fx udviklet et certifikat for miljø- og klimavenlige investeringsemner i 2017.
• KIG PÅ GRØNNE OBLIGATIONER. Deres afkast matcher nu fuldstændig almindelige obligationer. Det anslås, at der er udstedt for omkring 2.600 milliarder kroner grønne obligationer.

MICROFINANCE – SLÅ VELGØRENHED OG INVESTERING SAMMEN
Med microfinance kan du investere mindre beløb i små klimaprojekter typisk i ulande. Det kan være et bondekooperativ, som mangler midler til et solcelleanlæg, eller lignende. Det er en god mulighed for at afprøve ESG-investeringer i en lille skala. Denne type investeringsmulighed forener velgørenhed og investering, da man i stedet for bare at donere pengene får dem tilbage med et lille afkast, hvorefter pengene bliver inden for systemet, så du kan investere dem videre i andre projekter.

3. Gør dine investeringer grønne
Har du en opsparing, kan det være meget virkningsfuldt at investere pengene i klimavenlige værdipapirer. Står pengene blot på en opsparingskonto, bestemmer din bank, hvad de investeres i. Så overvej dine investeringer i aktier, obligationer og andre

HVAD ER ESG-INVESTERINGER?
ESG dækker over ‘Environmental, Social and Governance’ og betyder, at investeringerne lever op til kriterier om miljø, social bæredygtighed og god ledelse. Selvom vi er meget optaget af klimaet, er det oftest klogest at investere lidt bredere, når det kommer til ansvarlige investeringer, det vil sige også at brede det ud til sundhed, miljø og social ansvarlighed. Et ensidigt investeringsfokus på klima kan godt blive lidt risikabelt, hvorfor der er brug for at sprede sin portefølje til at dække ESG-investeringer mere bredt.

4 SKRIDT TIL KLIMAVENLIGE FINANSER
—
1. Find en klimavenlig bank
De fleste banker beskriver oftest på deres hjemmeside, hvordan de forholder sig til klimaproblematikken og bæredygtige investeringer. De investerer i større grad i de klimavenlige initiativer og projekter, men der er alligevel forskel på bankerne, så det kan betale sig at gå i dialog med banken og fravælge den, hvis den ikke lever op til dine klimaforventninger.
Flere banker har personale og rådgivere, der har bæredygtige og klimavenlige investeringer som deres særlige område, og det kan betale sig at rådføre sig med dem for at finde ud af, hvordan du bedst kan klimasikre dine finanser.
Mange banker tilbyder deres kunder klimavenlige finansielle løsninger og giver eksempelvis attraktive forbrugslån, når det kommer til en klimavenlig elbil eller andre klimavenlige projekter som renovering, jordvarme og solceller. Læs mere i kapitlet om bolig her.
Der findes også forskellige tilskuds- og låneordninger til energirenovering, også fra de fleste energiselskaber. Det kan være udskiftning af gammelt oliefyr til mere klimavenlig og energisparende energiform, isolering af ydervægge og tag eller udskiftning af vinduer. Husk, at håndværkerfradraget også kan bruges til

KLIMAVENLIGE INVESTERINGER KAN BETALE SIG
Der er stadig større bevis for, at investeringer i klimavenlige aktiver giver samme afkast – i visse tilfælde bedre afkast – end traditionelle investeringer. Det gælder dog i det hele taget for alle såkaldte ESG-investeringer.
Tendensen er forholdsvis ny, så der mangler stadig solid evidens for, at de klimavenlige investeringer giver lige så meget i afkast eller i flere tilfælde mere. Men der er udgivet en række studier, der peger på bæredygtige og klimavenlige investeringers økonomiske fordele. Og det enstemmige budskab lyder, at klimavenlige investeringer er langt fra at være det niche-, eller højrisiko-område, som de var for bare et par år siden.
Det er en udvikling, som også kan få stor betydning for din egen økonomi de kommende år.
På det globale finansmarked er der samlet set investeringer for 1.928.000 milliarder kroner. Verdensbanken har beregnet, at der skal 3.190 milliarder investerede kroner til hvert år for at sikre de fornødne klimainvesteringer i vedvarende energi og andre projekter, der kan bringe os i mål med de nødvendige CO2-reduktioner. Det kræver omallokering af finanser, hvis vi skal gå en klimasikker fremtid i møde. Og selvom beløbet er en lille del af de samlede globale investeringer, mangler vi stadig meget for at nå op på klimainvesteringer i den størrelsesorden.
’SORTE’ INVESTERINGER VIL FALDE I VÆRDI
I dag investeres billioner af kroner i den sorte sektor, som blandt andet inkluderer våben, tobak og fossile brændstoffer som kul og olie. Faktisk steg investeringerne i fossile brændstoffer i 2018. Dertil kommer, at verdens regeringer subsidierer den sorte sektor med yderligere 35.900 milliarder kroner årligt. De sorte sektorer holdes dermed kunstigt i live og forbliver økonomisk

https://concito.dk/soeg?s=ransport

KLIMARÅDET
Klimarådet udarbejdede i 2017 en rapport, som sætter fokus på omstillingen af Danmark til et nul-emissionssamfund i 2050 og specifikt kigger på ’biler, bønder og boliger’. Rapporten analyserer transportområdet og ser på de primære udfordringer, tiltag og ambitioner på området.
https://www.klimaraadet.dk/da/rapporter/omstilling-frem-mod-2030
KLIMA- OG LUFTUDSPIL
Se, hvad der politisk er på tapetet inden for transportområdet i VLAK’s Klima- og luftudspil fra 2018.
https://efkm.dk/temaer/regeringens-klima-og-luftudspil/
CONCITO
Den grønne tænketank CONCITO har udgivet en række rapporter og indlæg om udfordringer og muligheder med konkrete forbrugertips, der kan klimasikre vores transportvaner.

TJEK, AT DEN KOMPENSATION, DU KØBER, ER:
* ØREMÆRKET KONKRETE PROJEKTER. Hvad enten det er vindmøller i Indien eller plantning af træer i Indonesien, så er det vigtigt, at du kan se det konkrete projekt og læse om, hvad det handler om, hvad målet er, og hvem der står for det.
* TALBASERET. Det er vigtigt, at du kan se konkrete beregninger på, hvad dine penge går til, og hvordan din CO2-udledning nedbringes med det givne beløb. Det kan eksempelvis være antallet af træer, der plantes, og hvad det summerer op til i CO2, der suges ud af atmosfæren.
* STØTTET AF UAFHÆNGIGE INSTANSER. Køb aflad gennem ikke-kommercielle sider, der kan kvalitetssikre det projekt, dine penge går til. Det kan være Verdensnaturfondens ’Gold Standard’ eller ’Verified Carbon Standard’, som løbende kontrollerer kvaliteten af projekterne. Det vil være en sikkerhed for, at projekter reelt bliver til noget, og at den aflad, du bliver lovet, bliver en realitet.
* REALISTISK OG IKKE LOVER FOR MEGET. Hvis du synes, det lyder lidt for godt til at være sandt, er det det nok også. Så sørg for at gå til konkrete projekter med en sund skepsis.
SÅDAN KOMMER DU I GANG
Her er 3 sider, hvor du kan udregne dit samlede CO2-forbrug, og hvor du herefter kan købe aflad:
RENSTI: https://rensti.dk
CARBONFUND.ORG: https://carbonfund.org
MYCLIMATE.ORG: https://www.myclimate.org

Alt, hvad du køber, har en rejse bag sig
—
Du skal ikke kun se på transporten af dig selv og din familie, men også på transporten af alle de ting, du køber, og den mad, du spiser. Vi køber ikke kun varer fra Danmark eller EU. Vores indkøb af alt fra tøj til mad og elektronik er blevet en global affære. Konsekvensen er, at langt flere varer transporteres rundt i verden i lastbiler, på skibe eller i fly, før de ender i dit hjem. I dag tegner godstransporten sig alene for lige under en tredjedel af verdens samlede årlige CO2-udledning fra transport.
90 % af alt internationalt gods krydser havet. Friske grøntsager, fersk kød, eller varer, der skal være fremme til en bestemt dato, bliver ofte fløjet. Det kunne være til lanceringen af nye sneakers eller den nyeste iPhone-model.

HVORFOR KLIMAET OG IKKE BÆREDYGTIGHED?
At passe på klimaet er ét aspekt af bæredygtig udvikling, men set fra koret af førende eksperter er det det aspekt, der kræver absolut mest akut handling. Klimaudfordringen handler kort sagt om at nedbringe vores CO2-udledninger for at bremse opvarmningen af kloden, hvorimod bæredygtighed handler om et mere bredt ønske om en fremtid, hvor natur og mennesker lever i harmoni – og derfor også om alt lige fra mindre kemi og at undgå, at na turen infiltreres af plastik, til at sydamerikanske bønder bliver betalt ordentligt for deres arbejde. En bæredygtig verden er selvfølgelig også et helt centralt mål, hvis opfyldelse ikke kan gå hurtigt nok. Men vi skal sætte klimahandling i højsædet på vej mod en bæredygtig verden, da en mangelfuld håndtering af den voldsomme udfordring vil bremse og umuliggøre udvikling inden for stort set alt, hvad der handler om bæredygtighed. Grundtanken for denne guide er derfor, at klimaet og vores CO2 skal være vores første prioritet

DRIVHUSGASSER
Det er drivhusgasser, der er skyld i den globale opvarmning. Drivhusgasser lægger sig i atmosfæren som en dyne og sørger for, at solens varmestråling ikke bare siver ud i rummet igen. Det hedder drivhuseffekten. Uden den ville jordens gennemsnitstemperatur være på -19°C modsat de +14°C, vi har i dag. Drivhuseffekten gør altså jorden beboelig. Men når menneskelig aktivitet udleder flere drivhusgasser ud i atmosfæren, end der produceres naturligt, vil det betyde en gradvis opvarmning af atmosfæren. Det er det, som kaldes global opvarmning. Den mest udbredte drivhusgas er vanddamp, men den er ikke særlig god til at absorbere varme. Det er derimod den næstmest udbredte drivhusgas CO2, og en lang række andre mindre udbredte, men meget aggressive drivhusgasser som lattergas og metan, som er hovedårsagen til de menneskeskabte klimaforandringer. Når der i denne guide og mange andre steder skrives CO2, menes der oftest CO2-ækvivalenter eller CO2e, hvilket vil sige, at man har omregnet de andre drivhusgasser til samme effekt som CO2 har.