Swami Janakananda

En dybere yoga og Yoga Nidra : med lydsporene med de vejledte dybdeafspændinger fra Oplev Yoga Nidra

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
En dybere yoga og Yoga Nidra er en rejse ind i yogaens hemmeligheder og sammenhænge. Ikke blot går den til kilderne i den årtusind gamle yoga-tradition, som forfatteren, Swami Janakananda, oprindeligt stiftede bekendtskab med hos sin lærer i Indien, den bygger tillige på en livslang erfaring med yoga og meditation. Bogen berører emner om yogaens oprindelse og udvikling, og giver et billede af menneskets natur og dimensioner som beskrevet i den klassiske yogalitteratur.

Dette værk (EPUB 3) giver en kvalificeret vejledning i at anvende yoga og den meditative dybdeafspænding Yoga Nidra som noget helt andet og mere end en overfladisk gymnastik og afslapning. Bogen indeholder desuden lydindspilninger, bl.a. to guidede dybdeafspændinger fra Swami Janakanandas værk Oplev Yoga Nidra.

Swami Janakananda udforsker emner som:

— brugen af en personlig beslutning under dybdeafspændingen
- grunden til at lyde og toner anvendes sammen med oplevelsen af de psykiske centre, chakraerne
- dybtgående tantriske metoder som Nada Yoga (lyd yoga) og Kriya Yoga
— yogaens indhold af metoder som Nyasa i Yoga Nidra hvorfra ’bodyscanning’ er taget og desværre brugt ud af sammenhængen i overfladiske terapier
— kroppens stilling. Formålet med, og virkningen af, at holde kroppen ubevægelig i savasana
— forholdet mellem søvnen og den vågne tilstand, og hjernens alfa tilstand i forbindelse med meditation og dybdeafspænding
— evnen til at opleve

Forfatteren ser bagom yogaens metoder, til deres oprindelse og de forestillinger der har præget yogaen i vor tid, og viser os hvordan den virkelighed, vi alle som psykiske væsener deler, er uafhængig af de forskellige kulturer, vi er født ind i — og hvordan vi kan nå til denne indsigt gennem yoga.

Forbindelsen mellem indholdet i Yoga Nidra og den shamanistiske tradition belyses flere gange gennem bogen. En etnologisk sammenhæng med fælles menneskelige symboler og deres virkning på vores underbevidsthed viser sig langt fra at være tilfældig, men at være valgt og brugt bevidst i Yoga Nidra.

Forfatteren redegør for overraskende resultater af videnskabelige undersøgelser, gældende:

- en øget dopamin-produktion i hjernen under yoga nidra
— stresshåndtering og yoga
— styrkelse af immunforsvaret
— evnen til at styre sindet i en dyb tilstand

En dybere yoga og Yoga Nidra giver indsigt i at anvende yogaen, dens metoder og ’nøgler’, til at kunne opleve en dyb indre ro og til at åbne døren til dit inderste. Inspirationen i bogens tekst ligger i, at det kan lade sig gøre at bruge yogaen og Yoga Nidra på en bevidst måde og derigennem vælge at opnå det tilsigtede.

Swami Janakananda er grundlæggeren af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole, en af de mest respekterede yogaskoler i den vestlige verden. Han lægger særlig vægt på den vitaliserende, stress-reducerende og åndelige kerne af yoga. Gennem sin dybdegående undervisning i meditation, yoga, Kriya yoga, åndedrætsøvelser og yoga nidra, er han med til at bibeholde den autentiske yoga. Han er kendt for sin bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag, og CD’en, Oplev Yoga Nidra, som begge findes på flere sprog. Gennem disse værker og med sin undervisning på Internationale Håå Retreat Center i Sydsverige har han inspireret tusindtals mennesker fra hele verden til at lære sig selv at kende og leve et kreativt og harmonisk liv.

Sådan læser du e-bogen (EPUB 3) 
Hvis du har en Apple-enhed, kan du åbne EPUB-filer direkte.  
På en Android tablet eller telefon må du installere en app som kan køre e-bøger med lydspor. I skrivende stund hedder en af de bedste Moon+ Reader eller Moon+ Reader Pro.


EPUB3: Reflowable, Synchronised audio, Scripting
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
121 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)