De kompetente forældre

Jeg vil komme ind på begreber som selvværd og selvtillid. Hvordan hjælper vi vore børn til at tro på sig selv og egne evner. Endelig vil jeg beskrive begrebet glæde. Hvad er ægte glæde, og hvad er planlagt glæde. God omsorg er at kunne formidle både synlig og usynlig omsorg.

større misforhold der er mellem dét, barnet magter, og dét vi forlanger, jo hurtigere udvikles der uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der jo faktisk kan medføre, at normale børn udvikler sig så uheldigt, at de må udskilles.

råber på voksne, der vil hjælpe dem med at finde ud af, hvordan man løser en konflikt. Psykolog Daniella Cessheim (Forældre og Børn, 2000) siger så rammende: „Efter en periode med en meget struktureret pædagogik, hvor pædagogernes opgaver var at tilrettelægge aktiviteter for børnene dagen lang, er nogle institutioner nu gået i den anden grøft. Børnene overlades til fri leg og til selv at styre begivenhederne“. Men i junglen overlever kun de stærkeste, og sådan må det selvfølgelig under ingen omstændigheder være i en børnehave. „Pædagogerne skal være lydhøre over for børnene og sætte aktiviteter i gang, som fokuserer på hvert enkelt barns særlige potentialer og kompetencer. Herved styrkes barnets selvfølelse, og forudsætningerne for at indgå i et fællesskab med andre bliver langt bedre“, skriver Cessheim videre.

vil gerne lege med de andre, men opgiver ved den mindste afvisning

Langsomheden er således tegn på et indre liv. Hurtigheden et tegn på ydre liv.

Prøv at tænke på hvor ofte vi siger til vores børn i puberteten, at de ikke skal ligge der og flyde. Men sådan må det være, for når man er ung, har man også behov for at ligge og flyde, man må være langsom og ukoncentreret, fordi der jo er så mange ting, der skal omdefineres og overvejes, når man er i den alder. Og det tager altså tid.

Barnet har brug for voksne, der vil bekræfte det i dets længsel efter den anden forælder. Samtidig er det svært for barnet at tackle det at skulle være loyal over for både mor og far. Barnet kan opleve skyldfølelse og ofte problemer med at skulle være væk fra f.eks. moderen og de kendte omgivelser og med at skulle bo alene med faderen i en ny lejlighed og eventuelt med en anden kvinde. Skilsmisse stresser ofte vores børn.

De er hele tiden opmærksomme på, hvad der sker, føler ansvar for forældrene og dækker over dem.

stor usikkerhed over for at give barnet modspil. Problemer med at påtage sig voksenrollen – tage lederskabet på sig. At være en naturlig autoritet.
De kan have svært ved at rumme deres barns følelser. Ja, de evner ikke at føle empati (at føle med og ikke føle som).
Gode til at se egne behov og tilfredsstille dem – men svært ved at se andres behov. Ringe socialt engagement.

som den person, det er. Barnet får ingen usynlig omsorg. Det bliver ikke forstået som menneske, får ikke den kontakt, det ønsker, får ikke det samspil, som et barn har brug for, for at blive et socialt velfungerende menneske. Børnene råber på nærhed, kontakt, involvering og engagement, men får det altså ulykkeligvis ikke.
Hvis vi igen ser på historien om den lille familie i mit ferieland, så er det tydeligt, at pigen har så travlt med at få forældrenes opmærksomhed, at hun ikke selv kan lege. Hun evner ikke at knytte venskab med andre børn på stranden. Det skyldes jo ikke, at hun ikke har den evne, nej det skyldes, at hun må bruge al sin energi i forsøget på at få et samspil med forældrene. Når forældre ikke vil påtage sig lederskabet, og når forældre ikke vil være voksne, så overtager børnene rollen. En rolle børn slet ikke magter. Børn skal være børn.
I eksemplet med den lille familie må den voksne spørge sig selv, om det er rimeligt, at en fader skal gå efter kolde drikke, fordi barnet synes, at saften er lunken. Han skal turde sige: „Nej min ven, er du tørstig, er der saft her“. Turde tage den konflikt, der måske følger. Turde rumme barnets eventuelle vrede og gråd. En almindelig konflikt der helt uskyldigt bunder i, at barnet ikke kan skelne mellem lyst og behov. At hun er tørstig er et behov. At det skal være iskoldt er en lyst. Et barn vil naturligvis have begge dele, hvis det kan få det. Men den voksne må lære hende, hvad der er rimeligt, når man befinder sig på en strand. Om så barnet råber og skriger, og alle ved stranden hører det. Det er ikke pinligt – det er en almindelig konflikt med et almindeligt barn. Det er mere pinligt at slæbe sig to km til købmanden efter en kold cola til det lille pus, pinligt fordi faderen slet ikke gennemskuer sin lille piges råb om hjælp til at finde ud af, hvad der er rimeligt i et socialt samspil med andre mennesker.
Når børn ikke får et rimeligt socialt samspil, kan de få det dårligt psykisk. Det kan vise sig ved/i følgende symptomer