Efter et helt liv på havet har Knud Andersen om nogen et væld af historier at fortælle. I «Mellem djævelen og det dybe hav» fortæller Knud Andersen om sin tid som sømand og de oplevelser og erfaringer, der fulgte med. Men livet på havet førte ikke kun eventyr men også venskaber med sig, og bogen beskæftiger sig derfor først og fremmest med Knud Andersens skibskammerat, Kristian Jensen, hvis ukuelige væsen gjorde ham til en storslået og uforfærdet sømand. Der er dømt eventyr ud over det sædvanlige, når Knud Andersen fortæller om rejser, der blandt andet fører læseren til revolutionen i Venezuela og vinterstorme i Irland.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
