I Lisbeth Bendixens roman «Under gulvbrædderne» er den kvindelig jeg-fortæller død. Hun ligger i et hul under gulvbrædderne og følger sin egen fysiske opløsning, mens hun reflekterer over sit liv og de dæmoner, hun har båret med sig fra sin indremissionske opvækst. Forholdet til Jesus, hans offergørelse, farens dominans og hendes egen stræben efter at være 'en god pige' står overfor mormorens og barndomsvenindernes frigjorte og sanselige kvindelighed. I hullet under gulvbrædderne, er det ikke bare kvindens krop, der efterhånden går i opløsning, men også de kræfter, der har holdt hende fast i en bestemt form, imens hun levede.
«Roman om en kvindes refleksion over sit liv og dets spøgelser. Man bliver ikke hurtigt færdig med den, for tankerne står næsten i kø: Eksistentielle, psykologiske og religiøse problemstillinger i et skift mellem absurde eller indre rum og den ydre virkelighed.[…] Det er et velskrevet og stærkt kvindeportræt, der ligger fint i forlængelse af dem, som Lisbeth Bendixen allerede har givet os, senest i romanen Lyset over Camargue (1990).» -Marianne Jensen, Lektørudtalelse
Lisbeth Bendixen (1923–2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet “Hvedekorn”, men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.
