Jeg vil vædde på, at han er typen, der skræller appelsinerne for sine børn. Og for sin kone.
Mænd, der skræller appelsiner i det offentlige rum, er en ekstremt sjælden race. Nøjagtig ligesom mænd, der har madpakke med hjemmefra, er usædvanlige på arbejdspladser. Jeg elsker mænd, der skræller appelsiner. Der er en smuk omhu, en tålmodighed og omsorg over det at skrælle en appelsin. Det er en måde at udtrykke kærlighed i det små, en vilje til at give uden nødvendigvis at få noget igen, for det eneste du får, er sprøjtemidler på hænderne. Det er en i egentlig forstand upreciøs kærlighedsytring, der går på tværs af ganske mange aspekter af manderollen.