Bøger
Sønderjyske Øjenvidner

I fangenskab – og hjem igen

«Da Krigen brød ud i 1914, arbejdede jeg ude paa Vesteregnen. Jeg skulde stille allerede den tredie Mobiliseringsdag ved det 86. Infanteriregiment i Flensborg. Da jeg vilde stige ind i Toget i Tønder, opdagede jeg, at jeg havde glemt mine Militærpapirer. Naa, det gik vel nok endda; men Konduktøren vilde absolut se min Billet. “Billet?” sagde jeg, “jeg har skam ingen Billet.” – Konduktøren blev ligefrem helt ude af sig selv af Raseri over, at nogen vilde med i hans Tog uden at være i Besiddelse af en Billet. “Ja,” sagde jeg, «jeg skal nu i Krig, men vil De ikke have mig med, saa bliver jeg her i Tønder; det er jeg sandelig ikke ked af; tværtimod!” Men nu fik Piben en anden Lyd, og jeg kom uden andre Vanskeligheder til Flensborg.”
Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.
Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914–18 (DSK) samlede i perioden 1941–1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer en af de beretninger, der blev trykt i DSK‘s årbog fra 1955.
Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914–1918”. Bogen er skrevet med samtidens retskrivning.
24 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)