Eller skulle hun forsøge at forklare?
Da hun ville trække gardinerne for det andet vindue, så hun, at der holdt en mørk bil lige ud for opgangen. Hun havde ikke set den, da hun gik ud, og hun syntes, hun kendte den. Men det kunne nok ikke passe, tænkte hun. Og om aftenen og set ovenfra så alle biler vel nærmest ens ud. Alligevel gøs hun lidt ved tanken om, at dette ubehagelige menneske kunne være i nærheden. Det var ikke en følelse, hun brød sig om. Hun brød sig ikke om at være uforberedt. Hun kunne heller ikke lade være med at tænke lidt på det med dagbogen. Den var blevet væk. Måske stjålet.
Pludselig hørte hun en lille, knirkende lyd trænge gennem Mozartpladens toner, og i rudens spejlbillede så hun til sin forbløffelse yderdøren gå op og en mørk skikkelse træde ind.