Kvinden i vinduet

”Typen, der træder ud af brusebadet for at pisse,”

De sidste seks uger har stabiliseret mig, renset mig.

Jeg knurrer, så brøler jeg, og min stemme bliver kastet frem og tilbage mellem væggene, som var det mørke rum et lille ekkokammer.

Jeg sukker, lader armene falde ned.

Er det, hvad jeg er blevet til? En kvinde, der glor som en guppy på byens liv en helt almindelig hverdag ved frokosttid? En gæst fra en anden verden, der er lamslået over fremkomsten af et nyt supermarked? Dybt inde i min bedøvede hjerne er der noget, der dunker, noget vredt og besejret. Rødmen stiger op i mit ansigt. Det er det, jeg er blevet til. Det her er den, jeg er.
Hvis ikke det havde været for medicinen, havde jeg skreget, indtil ruderne sprang.

på trappen kradser under

Jeg går hen til sofaen, synker ned i den. Han står ubevægeligt som en statue i