Vi befinder os i sydstaterne i USA i 1920’erne. Den unge mulatkvinde Helga Crane underviser på et sort universitet i Syden, hvor hun leder efter sin egen identitet som sort, som kvinde og som lærer. Hun forlader sydstaterne i en søgen efter sin egen identitet og flytter nordpå til Chicago, hvor hun får økonomisk støtte af en hvid onkel, som dog ikke ønsker nogen nærmere forbindelse med sin ”sorte” niece.
Helgas søgen bringer hende videre til New York, hvor hun i storbyens smeltedigel af immigranter fra alle dele af verden og tilflyttere fra resten af USA forventer, at hun kan komme tættere på at finde sig selv. Her i den evigt levende by med de spændende jazzklubber og den spirende modernitet forsøger hun sig som frigjort ung kvinde. Men hun skuffes igen, blandt andet over fordomme blandt den dobbeltmoralske, sorte middelklasse.
Dybt desillusioneret rejser Helga Crane til Danmark for at besøge sin moders danske slægtninge; hendes moder immigrerede som ung til Amerika. Her i landet er hun et meget interessant og eksotisk indslag, og hun lever det luksuriøse liv i det højere københavnske borgerskab.
Men hun finder heller ikke i Danmark sin endelige identitet, og hun vender tilbage til New York. I New York bliver hun gift med en sort prædikant og flytter igen til Syden. Cirklen er sluttet — men har hun fundet sig selv?
Kviksand, som blev skrevet i 1928, udgives nu for første gang nogensinde til dansk.
Nella Larsen (1891–1964) født Nellie Walker. Voksede op i Chicago, Illinois, som stedbarn af blandet race i en ellers ”ren”, hvid, dansk-amerikansk familie. Dette grundlagde en livslang ambivalens og følelse af skyld og skam i hende — som halvt sort barn bragte hun skam over sin ellers hvide familie, og dette blev et fast litterært emne i hendes semi-selvbiografiske romaner og noveller.
Nella Larsen blev i høj grad litterært anerkendt af sine samtidige, men døde glemt og i ubemærkethed i Brooklyn i New York i 1964. Siden 1990’erne har hendes værker dog opnået fornyet interesse, og i dag anses de som komplekse, intellektuelle studier i race-, køns— og identitetshistorie.
Som barn boede Nella i flere år hos sin danske mors slægtninge i Danmark, og i 1907 fulgte hun, efter at være vendt tilbage til USA, kurser på Fisk University i Nashville, Tennessee, hvor der kun gik sorte elever. I 1915 uddannedes hun fra den sorte sygeplejeskole på Lincoln Hospital og blev herefter ansat på Tuskegee Instituttet, hvor hun blev oversygeplejerske.
I 1916 vendte Nella Larsen tilbage til New York, hvor hun udgav sine første noveller i 1920, kort tid efter sit bryllup med Elmer Imes, en fremtrædende sort fysiker. I 1928 udgav Nella romanen Quicksand, en selvbiografisk roman, som modtog flotte anmeldelser og i 1929 romanen Passing, også til fornemme anmeldelser.
Hun blev en del af den litterære strømning, der blev kaldt ”The Harlem Renaissance” og opnåede allerede i sin samtid at blive omtalt som en af de mest betydelige sorte kvindelige forfattere i tiden. Hun blev optaget i en forfatterforening for kvindelige sorte forfattere, modtog et Guggenheim-legat og rejste for disse penge i Europa i flere år. Herefter vendte hun tilbage til livet som sygeplejerske.
Nella Larsen (1891–1964) født Nellie Walker. Blev født i Chicago, Illinois, datter af Peter Walker, som var afro-caribisk indvandrer fra De Dansk Vestindiske Øer, og Marie Walker,
født Hansen, som var dansk immigrant; så-ledes var hun et barn af et såkaldt ”blandet ægteskab”. Nellas far forlod hurtigt familien, og hendes mor giftede sig derefter med Peter Larsen, som ligeledes var dansk immigrant. Dette ægteskab fik enorm betydning for den lille pige, for således voksede Nella Larsen op som barn af blandet race i en ellers ”race-ren”, hvid dansk-amerikansk familie. Dette grund-lagde en livslang ambivalens og følelse af skyld og skam i hende — som halvt sort barn bragte hun pr. definition skam over sin stedfader og sin hel-hvide søster — for slet ikke at tale om moderens skam over at have født et ”sort” barn.
Disse racemæssige skismaer blev et fast litterært emne i Nella Larsens værker.
Et delvist dansk immigrations-, identitets— og kvindehistorisk mesterværk finder således her for første gang vej til danske læsere.