«Gør mig forrykt ved ekstasens
helligt forkyndende sandhed —
mer herlighed, mer glæde,
mer syn for sagn,
mer mørkedyb af dejlighed fra dagen,
som er tydelig at se
med åbne øjne.»
Med disse ord indledes digtet “Ekstase”, som er en del af Johannes Wulffs digtsamling «Fløjtetønde”. En digtsamling bestående af mere end tre dusin digte om kærligheden, sanserne og lykken og om eftertænksomheden og døden.
Johannes Wulff (1902–1980) var en dansk forfatter, der fik sit litterære romangennembrud med bogen “O, Ungdom!” fra 1929. Hans forfatterskab bestod udover sine romaner af flere digtsamlinger og var kendetegnet ved en forundring over livet, der tangerede en form for naivitet. Wulff udgav omkring 40 bøger og en lang rækker artikler og kronikker. I løbet af sin forfatterkarriere modtog han blandt andet Carl Møllers legat, H.C. Andersen-mindemedaljon, Georg Brandes legatet og blev i 1977 æresmedlem af Dansk forfatterforening.
