Hvis man begyndte at spørge sig selv

16 noveller fulde af grotesker, sjældne øjeblikke og fantastiske begivenheder.
I en novelle møder vi onkel Otto, der som fersk enkemand trækker sin langmodige nevø med på den årlige tur til Firenze, hvor Otto hvert år støder ind i sin ungdoms afdøde kærlighed. Som han siger: ”Spøgelser er en af de ting man skal have set for ikke at kunne tro det.”
I en anden novelle tilbringer Lolo og hendes fætre sommeren på en ødegård i Sverige. Mens læseren kan dufte græsset gro, prøver de tre hinanden af, og Lolo finder ud af, hvad forelskelse og had er.
I en tredje novelle tigger krøblingen Manolito med de overjordiske evner, mens han længes efter strøgbutikkernes mannequindukker.
I en fjerde finder en søskendeflok den afdøde mors breve og får tumlet virkeligheden rundt flere gange.

«Selv om det ikke kan siges, kan det skrives, så fuglene synger, og skeletterne danser i bogskabet (…) Vantro og blasert må jeg viljeløst gribe i kjolens nederste lommefold og mellem krøllede huskesedler og gamle floskler hente de allermest opgejlet begejstrede, henførte, overvældede, tredje, fjerde og femtegrads, jeg kan næsten ikke stoppe! ord frem (…) Og skulle den blive den eneste, denne samling — hvad den ikke skal! — så kan den stå der helt alene mellem alle lavvæksterne i bogskoven og rage op på sin helt egen grænseoverskridende, gammeldags, mærkelige, krogede og smågeniale måde.»
— Weekend Avisen, Liselotte Wiemer