Børnene fra betonbebyggelsen «Hulegården» danner en hemmelig klub. Men da de skal sætte deres klubhus i stand, sker der de særeste ting. Der bor nemlig et par gamle skovnisser i det havehus, de har lånt af Bjørn — og nisserne har ikke tænkt sig at opgive deres bolig uden kamp.
“Smask!” er en miniserie på to bind, som består af bøgerne “Den hemmelige klub” og “Monica stikker af”.
Ole Frøstrup er født i 1936 og opvokset i Odense. Han er uddannet journalist og debuterede som forfatter i 1982 med romanen “Yetiernes sang”. Siden har han skrevet mere end 30 bøger for både børn og voksne.