Et liv i almindelighed. Det er vel sådan ét, de fleste af os lever. Ikke spektakulært, ikke heroisk, ikke noget særligt i og for sig, men alligevel med store og små dramaer, viser det sig, træf og tilfældigheder og ting, der kunne være gået helt anderledes.
Tag nu fx Skat Enevoldsen, 96. Det er ham, der her fortæller sin historie. Skat er ved sine fulde fem, noget knarvorn, men ikke mere end så mange andre. Han er flyttet på plejehjem, men kan godt tage nogenlunde vare på sig selv, assisteret af Pia Svendsen fra kommunen. Hende kan han godt lide. Skat blev i sin tid udlært som skrædder og fik arbejde i Vordingborg.
En dag smider konduktøren ham af toget, fordi han har været involveret i et skænderi. På Borup Kro drikker han sig fuld og bliver lænset for alle sine penge. Til gengæld tager kropigen Edith sig kærligt af ham.
Før han får set sig om, er Skat blevet landmand på Falster, “hverken landmand af sind eller af lyst,” som han siger; men Edith var bondedatter, og sådan er det: Det er tiere, end man tror, tilfældigheder, der bestemmer, hvordan det hele kommer til at gå; men det udelukker hverken lidenskaber eller tragedier.
Meget kunne være gået helt anderledes i Skat Enevoldsens liv. Jo, såmænd, men bedre?
Og så taler jeg da af og til med Kaj med C og i ude på svalegangen
