Vild timian

Lejligheden i Pendleton var egentlig hendes

ikke få øje på den pige, der havde inviteret hende, og hun var alt for genert til at blande sig i samtalen i nogen af de tætsluttede grupper, der havde

Han lagde hånden om hendes albue og førte hende let og elegant hen imod

Men det var rart at hilse på jer.

Han gik op ad trappen og ringede på. Knappen var af messing og skinnede blank og nypudset ligesom dørhammeren, der var formet som et løvehoved. Døren var gul og så nymalet ud. Der var ikke en eneste luftblære eller ridse at se på den. Huset skyggede for solen, og han skuttede sig i sin tykke skovmandstrøje og ringede på igen. Lidt efter hørte han skridt indefra, og i næste nu blev den gule hoveddør revet op.
Det var en ung pige, der havde åbnet døren, og hun så temmelig mut og tvær ud, som om hun var blevet afbrudt i et vigtigt forehavende og ikke havde særlig megen tid at give væk af. Hun havde langt, lyst hår, og hendes kortærmede bluse bulnede af hvalpefedt. Hun havde et forklæde, knæstrømper og et par røde lædertræsko på.

Hun havde langt, lyst hår, og hendes kortærmede bluse bulnede af hvalpefedt.