Det er klart, at retfærdighed må betragtes som noget, der passer sig for den gemene hob, en skomager- og skrædderdyd, som befinder sig langt nede under de samfundets højder, hvor kongerne svæver; eller måske snarere er der to slags retfærdighed, den ene, som egner sig for menigmand, jordbunden og duknakket, for at den solidt tøjret ikke skal springe over gærdet nogetsteds, og så den anden som er en fyrstelig dyd, langt mere ophøjet end den første, ja som skiller sig himmelvidt derfra ved sit liberale frisind, der består i, at alt, hvad man har lyst til, har man også ret til. Den erfaring, de således har gjort med fyrstelige traktater, der ikke er det papir værd, de er skrevet på, er som sagt grunden til, at utopierne overhovedet ikke slutter traktater; måske ville de dog skifte mening, hvis de levede her!