«Nye begyndelser er fremtrådte i de senere år. En åndelig påvirkning har fundet sted fra tre sider: fra Frankrig, fra Rusland og fra Norden, hvad man redebon anerkender. Man har følt sig overfløjet, og man har gået i skole hos de fremmede. Den skandinaviske indflydelse interesserer naturligvis os nordboer mest. Den er udgået på en gang fra forskellige personligheder i nordisk litteratur; men én mands indflydelse er her overskyggende, Henrik Ibsens.»
Georg Brandes redegør for Henrik Ibsens enorme indflydelse på litteraturen i det nyligt forenede Tyskland. Den nye stat havde brugt så megen tid og energi på diplomatiet, hæren, embedsstanden og alle mulige andre praktiske fornødenheder, at kulturen var blevet forsømt. Heldigvis var de tyske forfattere ikke blege for at lade sig inspirere af udenlandske forfattere, ikke mindst Henrik Ibsen.
Georg Brandes (1842–1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.
