Mit spanske frikvarter

Han havde i mellemtiden – meget behændigt – fået bh’en af mig.

Ingen af os vil have, at filmen flopper, måske kan vi fake det lidt endnu? Tag chancen, og forklar hende, hvordan det hænger sammen.“

Hvad ville Ida sige …? Jeg var lige en postgang længere fremme i mine tanker end realiteterne. Ida kunne jo have fundet en eller have mistet interessen. Jeg bildte mig ind, at hun havde været glad for at se mig, men jeg kunne ikke være sikker, før jeg havde talt med hende. Det kunne jo være, at vores sidste samtale havde været nok afslutning for hende.

„Jeg havde ikke forestillet mig, at du var så stor en romantiker. Du overrasker mig.“ Jeg gik hen til vinduet, kiggede ud over Kongens Nytorv og hen på det danske nationalteater, der var oplyst. Pladsen lignede noget fra et eventyr. Det gjorde København i det hele taget, og jeg kunne godt forstå, at filmen skulle optages her. Der var noget paradoksalt over de hyggelige gader, juleudsmykningen og det kolde, mørke klima. Det passede perfekt til Ramóns sindstilstand efter Cuba.

„Vi lever så omflakkende et liv, at det nærmest er umuligt at finde kærligheden og få et familieliv til at hænge sammen. Det bliver kun værre herfra. Det er heldigt, at du har fundet hende før al virakken.“ Sol lagde en arm på min skulder. „Jeg kan aldrig regne ud, om mænd er sammen med mig for mig, for den jeg er, eller for det, jeg kan give dem. Ud over, at det er god PR, så er det nogle gange lettere med de her fake-forhold.“ Et mørke lagde sig over hendes blik.

„Jeg ville ønske, at jeg kunne vise hele verden, hvor ægte, god og empatisk du er.“ Jeg sendte hende et medfølende blik. „Jeg ser dig, jeg nyder dit selskab så meget … og hvis der er det mindste, skal du vide, at du altid kan komme til mig. Selv om vi er langt fra hinanden.“

„Du er en god mand, Máxi. Hun er en heldig kvinde.“ Sol gav mig et hurtigt kram.

„Jeg ved ikke …“ Jeg lagde lidt afstand mellem os.

„Sååå …“ sagde hun og nikkede til min telefon.

„Er det ikke for sent at ringe nu?“

Sol trak på skuldrene. „Hvis hun er lige så vild med dig, som du er med hende, så er det aldrig for sent.“

„Ønsk mig held og lykke.“ Jeg gik ind på mit værelse og trykkede på Idas nummer under favoritter. Der gik kun få sekunder, før hun svarede:

„Det er Ida,“ hendes stemme var lav, lidt forsigtig, som om hun var nervøs.

„Det er mig … Máxi … hej.“ Jeg rømmede mig

„Nu får du mig helt til at græde, elskling.