bookmate game
Ina Bruhn

Min fucking familie

Christoffer er født i en forkert krop, som han har hadet lige så længe, han kan huske. Han hader sin krop, og han hader sin taberagtige mor og den far, han aldrig har kendt. Og han hader resten af sin håbløse familie og hele den forbandende ondskab, som er gået i arv fra generation til generation.
En stærk fortælling om den svære pubertet og kamp for at finde sig til rette med sin familiehistorie, sit køn og identitet.
209 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Ditte Maria Johansenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

    Sounds interesting I must say!

  • Dennis Ejby Schmockhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🚀Opslugende

    Den er rigtig god. Kan godt anbefales, da man lærer om det at være transseksuel. Deriblandt at "andmindelige" mennesker ikke forstår dem. Kan ikke anbefale at lave et stamtræ, da det hele tiden skal ændres.

  • Sara Palmqvist Gaarn-Larsenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse
    💀Uhyggelig
    🔮Overraskende
    🚀Opslugende

    Totalt "fucked Up" historie i bedste "soup" stil uden den pladderromantiske del, fyldt med vanvittige og forbløffende overraskelser, uden en eneste chance for at kunne forudsige næste kapitel.

Citater

  • Christine Højrup Vendelbohar citeretfor 4 år siden
    På samme tidspunkt sad jeg selv indespærret i min egen krops overgreb. Jeg var ved at få bryster. Hadede dem, hadede dem, hadede dem. Havde aldrig rigtigt troet på, at de ville komme, når jeg nu brugte timer hver dag på at tænke min krop anderledes. Jeg var dum nok til at tro, at hvis jeg bare koncentrerede mig hårdt nok om at blive en dreng, så ville min krop også på et tidspunkt fatte pointen og forvandle sig. Den ville i hvert fald ikke begynde at udvikle hæslige bryster.
    Jeg fantaserede om at skære dem af. En enkelt nat var jeg helt ude i køkkenet og hente en kødkniv, som jeg stod med i over en time, mens jeg prøvede at samle mod sammen til at skære i mig selv, fordi Henrik Mats Olsen samme dag havde ladet en bemærkning falde om, at jeg da snart ville blive den eneste dreng i skolen, der havde brug for pathængere. Fulgt af latter over egen morsomhed.
    De kunne spærres inde i stramme sportstoppe og skjules bag
  • b6072437965har citeretfor 4 år siden
    »Kan jeg stole på dig i morgen, Nina?«
    Jeg svarer ikke. Det er ikke mig, hun har talt til.
    »Kan jeg stole på dig i morgen, Christoffer?«
    »Stole på hvad?«
    »På at du ikke prøver på noget?«
  • Heidi Morell Hansenhar citeretfor 5 år siden
    Jeg greb en brevkniv fra skrivebordet og pressede den spidse ende mod hans hals, mens jeg hvæsede, at han skulle holde op med at spille så fandens klog, når han alligevel ikke fattede en skid.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)