Alle har ret

absolutte synes derimod forskudt til menneskets forhold til sig selv og andre mennesker. Han står som kardinal for en gammel orden, der falder, og for et hierarki, som er svækket, men han står ikke for noget absolut religiøst. Som religiøs autoritet minder han i historien menneskene om det, der er større end dem selv, men han peger ikke hen mod religiøse instanser. Derfor har han en vigtig funktion i forhold til menneskets billede af sig selv og verden, men han ser ikke mennesket som synder, og syndernes forladelse optager ham ikke

enkelte menneske er ikke en synder, der er faldet, men det lever under en himmel, som ganske enkelt er blevet lavere. Forfaldet er for kardinalen hverken moralsk eller teologisk, det er kulturelt. Det sociale blik og de fælles forestillinger er forfaldet, så man hylder middelmådige gerninger og dyrker gennemsnitlige personligheder.

det demokratiske menneske fornægter den største stræben i menneskelivet, fordi det ikke kan se anden mening med døden, end at den skal udskydes og undgås. Hvis verden altså bliver reduceret til genstande og organismer, forsvinder alle symboler, og døden er ikke andet end ophør af liv