Brev til en nybagt forælder

Den skam, vi forbinder med kvindelig seksualitet, handler om kontrol. Mange kulturer og religioner kontrollerer kvinders kroppe på den ene eller den anden måde. Hvis denne kontrol med kvinders kroppe blev retfærdiggjort med, at det handlede om kvinderne selv, ville det være forståeligt. Hvis, for eksempel, grunden til, at kvinder ikke skulle gå med korte nederdele, var, at de ville få kræft af det. Men årsagen handler ikke om kvinder, men om mænd. Kvinder skal „dække sig til” for at beskytte mænd. Jeg finder det dybt dehumaniserende, fordi det reducerer kvinder til rekvisitter, der bruges til at styre mændenes appetit.

Vi bruger biologien til at forklare mandlig promiskuitet, men ikke til at forklare kvindelig promiskuitet, selvom det faktisk giver bedre evolutionær mening, at kvinder skulle have mange seksualpartnere – jo større den genetiske spredning, jo større chancer for at få sunde afkom

Bland aldrig Chizalums udseende sammen med moral. Fortæl hende aldrig, at en kort nederdel er „umoralsk”. Gør påklædning til et spørgsmål om smag og lækkerhed og ikke til et spørgsmål om moral. Hvis I har uoverensstemmelser over, hvad hun gerne vil have på, så fortæl hende aldrig, at hun „ligner en luder”, som jeg ved, din mor engang fortalte dig. Sig i stedet, at den kjole ikke klæder hende lige så godt som en anden. Eller ikke sidder så godt. Eller ikke får hende til at se godt ud. Eller at den simpelthen er grim. Men aldrig „umoralsk”. For tøj har absolut ingenting at gøre med moral.

Fortæl hende, at hvis man kritiserer X hos kvinder, men ikke kritiserer X hos mænd, så har man ikke et problem med X, men med kvinder. X kan for eksempel stå for: vrede, ambitioner, at være højrøstet, stædig, reserveret, hensynsløs.

Lær hende at forholde sig kritisk til sproget. Sproget indeholder vores fordomme, vores overbevisninger og vores antagelser.

Hvis vi ikke lægger vores små børn i kønsrollernes spændetrøje, giver vi dem mulighed for at komme hele spektret rundt. Prøv at opfatte Chizalum som et individ. Ikke som en pige, der skal være på en bestemt måde. Se hendes svagheder og styrker som individuelle karakteristika. Mål hende ikke på en skala, der viser, hvordan en pige skal være. Mål hende på en skala, hvor hun kan blive den bedste version af sig selv.

Du skal også undgå at bruge ordet „hjælp”. Chudi „hjælper” dig ikke med at passe sit eget barn. Han gør, som han skal. Når vi siger, at fædre „hjælper”, antyder vi, at børneopdragelse er moderens territorium, som fædrene tappert begiver sig ind i. Det er det ikke.

En far er lige så lidt et verbum, som en mor er. Chudi burde tage sig af alt, hvad biologien tillader – hvilket er alt undtagen amning. Nogle gange er mødre, der er så hjernevaskede til at være alting og gøre alting, med til at reducere faderrollen. Du mener måske, at Chudi ikke vasker hende præcis på den måde, du gerne vil have det, at han måske ikke tørrer hende bagi på samme måde som du. Og hvad så? Hvad er det værste, der kan ske?

Vær et helt menneske. Moderskab er en pragtfuld gave, men du skal ikke definere dig selv udelukkende som mor. Du skal være et helt menneske. Det vil være bedst for dit barn.

Men hvis vi virkelig lod de biologiske forskelle være roden til sociale normer, så ville børn identificeres som deres mødres snarere end deres fædres, for når et barn fødes, er den eneste forælder, som vi er biologisk – og uigenkaldeligt – sikre på, moderen. Vi formoder, at faren er den, moderen siger, han er. I hvor mange slægter i verden er faren mon også den biologiske?

En mand er ikke en skolebestyrer. En kvinde er ikke en skolepige. Tilladelser og det med at få lov burde aldrig optræde i et ligestillet ægteskab, når ordene bruges ensidigt – og det sker ofte.

Hendes teori er, at forældre ubevidst begynder at påvirke pigers adfærd meget tidligt for at lære dem, hvordan de skal opføre sig: at små piger får mindre plads og skal indordne sig efter mange flere regler, hvorimod drengebørn får mere plads og færre regler.

piger leger med dukker, og drenge med helikoptere. Jeg spekulerer nu vemodigt på, om den lille pige kunne være blevet en revolutionerende ingeniør, hvis hun havde fået chancen for at udforske den helikopter.

Madlavningsevner er ikke forudinstalleret i vaginaen. Madlavning er noget, man lærer. Madlavning – og husarbejde i det hele taget – er hverdagsfærdigheder, som både mænd og kvinder ideelt set bør have.

eller at I hver dag skal holde styr på, hvem der gør hvad, for I vil vide, hvornår I er fælles om det. Du kan mærke det, fordi du ikke er bitter. For bitterheden eksisterer ikke ved ægte lighed.

I disse første uger af dit tidlige moderskab skal du være god ved dig selv. Bed om hjælp. Forvent at blive hjulpet. Superwoman findes ikke. At være en god forælder handler om øvelse – og kærlighed.

Vores kultur lovpriser de kvinder, der er i stand til at „klare det hele”, men sætter ikke spørgsmålstegn ved præmissen for den lovprisning. Jeg har ingen interesse i diskussionen om kvinder, der „klarer det hele”, for det er en diskussion, der tager udgangspunkt i en antagelse om, at omsorg og husarbejde er eksklusive kvindeområder, en opfattelse, jeg på det kraftigste må afvise. Husarbejde og omsorg skal være kønsneutralt, og det spørgsmål, vi burde stille, er ikke, om en kvinde kan „klare det hele”, men hvordan vi bedst støtter forældre i deres dobbeltliv med arbejde og hjem.

Men først og fremmest skal du fokusere på at forblive et helt menneske. Sørg for at få alenetid. Plej dine egne behov.

Giv dig selv lov til at begå fejl. En nybagt mor ved ikke nødvendigvis, hvordan man beroliger et grædende barn. Lad være med at gå ud fra, at du skal vide alt.

Fortæl hende, at hun også fortjener andres venlighed.