Fønixens hjerte

Maria begyndte at få det varmt, tanken om, at hun skulle være en del af et råd over en verden, hun ikke vidste noget om, var skræmmende, det måtte være en joke. Nefaci rejste sig og gik hen til et skab, der stod i hjørnet. Her fandt hun en sølvkande og to pokaler. Hun tog det med over til bordet og satte en pokal og kande ved Maria.
“Tag et glas,” sagde Nefaci, hvorefter hun satte sig igen.
“Hvad er det?” spurgte Maria og tog kanden.

Maria nåede kun lige at se David, inden hans krop ændrede sig, og han blev til den store brune ulv og sprang lige imod hende og Dargo. Dargo fik i sidste

Maria kunne godt se, at Dargo også i ulveform var meget større end David.

“Maria, jeg ved godt, at jeg ikke er din far, men jeg har nu altid tænkt på dig som min datter og altid gerne villet beskytte dig, men nu har du valgt en vej, hvor jeg ikke længere kan stå ved din side.

Maria stod og kiggede på sig selv i spejlet, hun nev sig selv i armen, men nej, hun sov ikke, det var ikke en drøm.

“Skal vi gå ind,” sagde Silas, imens han hævede hånden mod bloddøren.