Bøger
Morten Nielsen

Samlede digte

    Pernille Frellesvig Bosshar citeretfor 7 måneder siden
    GENSYN
    Jeg blændes lidt igen ved at se dig

    og standser og staar stille for dit Nik.

    Du er ny som dit eget nye Foraar

    og som Lyset der brydes i dit Blik.

    Du er smuk og den samme og en ny

    i en Kjole og en Hat, jeg ikke kender.

    Men jeg selv er en ubarberet Satan,
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    Vær lille og drøm.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    og det er din Overmagt:

    At alting er endt. Og intet

    tilendebragt.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    SAADAN HAR HUN FORKYNDT SIG SELV
    Jeg har intet og intet at gi.

    Det er sandt og renfærdigt forkyndt.

    Derfor er det jo ogsaa forbi,

    før det endnu er begyndt.

    Mine Kærtegn er ingenting værd.

    Mine tøvende Ord er for smaa.

    At jeg aldrig vil komme dig nær

    maa du omsider forstaa.

    Der er fattigt i mine Øjne.

    Mit Hjerte er tomt som det drivende Hvælv.

    Der er kun een Flamme som brænder

    – den er mig selv.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    Mine Hænder blev svage, fordi du

    ingenting gav dem at bære.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    Du har Ord med, som jeg engang har sagt dig.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    Her er vi saa langt fra hinanden,

    at alt hvad vi sir er forgæves
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    Tak for det – at du ingenting var

    uden et Træ og grønt Græs ved dets Fod.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    Natten tar alle Ting nær.

    Der er klingende

    tomt i det fjerne.

    – – Vi gaar med hinanden i Haanden

    ind i en Stjerne.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    FORAARETS HORISONT
    Verden er vaad og lys –

    Himlen er tung af Væde …

    Hjertet er tungt af Lykke,

    lykkeligt nær ved at græde.
    Marko P.har citeretfor 9 måneder siden
    Det er den oprørske, frihedselskende digter, der falder før alder og gustne overlæg har meldt sig – Keats, Byron, Nordahl Grieg, de unge døde. Vi andre, der lever videre og altså bliver ældre, vil gerne ligne dem i al deres renhed og kalder dem derfor tidligt modne.
    Maja Brunbjerg Simonsenhar citeretfor 3 år siden
    SPOR I SNE
    Ja, der var Sne engang
    paa denne Vej.
    Og paa en Frostnats Himmel
    var der Stjerner.
    Nu dufter Roserne
    i Aftenregn,
    – og hvor er disse Snefnugs
    hvide Stjerner?
    Jeg slentrer ad en Vej,
    hvor der var Sne engang –
    og i de vaade Fliser
    ser jeg Spor.
    De Spor … er Spor i Sne
    og traadt af dig og mig,
    og dem kan jeg,
    men ingen andre se – – –
    for nu staar alle Havers Hegn og dufter,
    og alle aftenvaade Græsser gror.
    Maja Brunbjerg Simonsenhar citeretfor 3 år siden
    Aftenens Stjerne mod Nord.
    Ude i Himlen, men nær,
    duver den ind i mit Blik,
    blir til en Rytme, der blidt
    følger en Rytme af Skridt.
    Gennem den tidlige Nats
    Muldlugt og Lugten af Løv,
    ude fra Mørket, der faldt
    ind om den Jord, der er alt,
    synker den ned over mig,
    blir den en Rytme, der støt
    følges med Pulsslagets Rytme,
    svingende roligt og rødt.
    Vejene strækker sig ud
    under det blinkende graa,
    langs med en Efteraarshæk
    løb mine Drengeaar væk.
    Nu er jeg hjemme igen –
    Aarstidens smuldrende Lugt
    mødes med Sky’r i en bristende
    Skal om den faldende Frugt.
    Gyngende falder et Lys
    ind over Øjnenes Vej,
    ser en Bevægelse dér,
    mødes med Rytmen af dig.
    Stjernen. Og du. Og mit Liv –
    klar falder Rytmen, og hed,
    er som et Lysskær omkring
    det, der er Hemmelighed.
    Maja Brunbjerg Simonsenhar citeretfor 3 år siden
    AFTENENS STJERNE MOD NORD
    Kølige Striber af Aar.
    Nord for den Jord, hvor jeg gaar,
    kom den med Mørket, der kom,
    Maja Brunbjerg Simonsenhar citeretfor 3 år siden
    IND I EN STJERNE –
    Natten er lys, men med drivende Skyer
    under Maanen.
    Sovende Blomster duver for Vinden
    paa Plænernes Skraanen.
    Syrenen er afblomstret nu,
    men Roserne bløder
    saa ondt og saa sødt som to Menneskers
    stjaalne Møder …
    Natten tar alle Ting nær.
    Der er klingende
    tomt i det fjerne.
    – – Vi gaar med hinanden i Haanden
    ind i en Stjerne.
    Maja Brunbjerg Simonsenhar citeretfor 3 år siden
    Himlen er tung af Væde …
    Hjertet er tungt af Lykke,
    lykkeligt nær ved at græde.
    Maja Brunbjerg Simonsenhar citeretfor 3 år siden
    FORAARETS HORISONT
    Verden er vaad og lys
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)