Min fynske barndom, Carl Nielsen
Bøger
Carl Nielsen

Min fynske barndom

Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
ikke så sjældent, at bryllupsgilder varede to-tre dage
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Blinde Anders spillede afvekslende klarinet og violin, men ind imellem dansene fortalte han folk historier og mærkelige eventyr, som jeg sikkert tror, han selv digtede.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Han havde under vor vandring sagt til far: „Du er jo et menneske, som taler helt roligt og fornuftigt om tingene; du må kunne forklare mig tydeligt, hvad forskellen er på rødt og blåt og grønt og gult. De andre modsiger sig selv, når de vil forklare mig det, og Mads Pedersen sagde forleden, at den gule farve knaldede; men da jeg mente, at så måtte folk jo blive forskrækkede, ifald de ikke var forberedt, gik han helt fra det og sagde, at der ikke var noget så mildt og yndigt som en gul rose eller som hans lille søstersøn med de gule lokker. Hvad skal jeg tro? Han sagde også, at rødt var ligesom blod, men da jeg ved, at blod er både klæbrigt og varmt, passer det jo slet ikke, hvad han siger. Hvad skal jeg nu tro? Sig du nu et par ord, Niels; jeg vil så gerne høre noget fra flere sider, for så kan jeg vel til sidst nok selv lægge sammen og trække fra.“ Det var en vinterdag, vi havde tykt tøj på. Far sagde: „Det kan jeg ikke, Anders,
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Det var netop, da min far trådte ind i dansesalen, at dette storværk fik sin førsteopførelse. Jeg kunne se på hans ansigt, at det behagede ham ikke; han kom dog nærmere med sin violin under armen og gav sig til at sekundere mig. Men da de havde danset færdig, sagde han: „Du skulle hellere lade være med de kunster, det er ikke til at danse efter.“ Far havde ellers en sjælden rytmisk sans og spillede så taktfast som stemplerne i en dampmaskine; han var netop af den grund kendt over hele Midtfyn som den bedste dansespiller.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Ved et gilde, hvor jeg var stedfortræder for min far, indtil han lidt senere kom til stede, spillede jeg en polka af egen komposition, hvori der uafladeligt forekommer synkoper
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Når jeg senere læste om de skønne, ulykkelige kvinder i litteraturen, syntes jeg, jeg kendte det hele så godt fra min bedrøvede, dejlige søsters skæbne.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Han sagde farvel i en meget hård tone, og mor var grædefærdig. Så gik han rask hen ad vejen uden at vende sig om. Da mor senere talte om hans kolde og bratte afsked og var bedrøvet derover, sagde Karoline, at hun troede, det bare var en skal for at skjule noget blødere og finere, som han ikke ville være bekendt, og hun mente, at de, der har et sødt væsen, ofte er de allerværste. Hun så dybere og fik ret. Senere hørte vi, at Peter havde gået og grædt det meste af vejen til Højby Station og havde sagt til en bekendt, han mødte, at det var modbydeligt at sige farvel til sine forældre og søskende
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Peter hjem fra Boltingegård for at sige farvel. Han havde taget billet til Australien,
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Karoline var straks efter sin hjemkomst blevet undersøgt af dr. Meyer i Nørre Lyndelse. Det var tuberkulose, og der var intet håb om at redde hende;
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Men en dag spurgte hun mig, om jeg ville gå med hende, og da så hun virkelig på mig med sine rigtige øjne. Jeg var helt betaget af at skulle følges med min store, fine søster. Hun havde en smuk, gul stråhat på hovedet og et stort lyseblåt silkebånd om livet.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Den unge mand, med hvem hun var forlovet, havde netop for et par måneder siden skrevet til hende og hævet forlovelsen.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Mens jeg nu fortæller om min ældste søster, er jeg ti-elleve år gammel, og hun altså omkring de tyve. En dag kom der brev fra hende og tillige et indlagt brev fra en af de to gamle damer, hun tjente hos. Hun selv skrev, at hun i lang tid havde gået med en slem hoste og ikke mere kunne udføre sit arbejde, som hun ønskede, og ville derfor nu hjem til mor.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Hendes sidste plads, ved jeg bestemt, var hos et par gamle damer i København. – Hun var forlovet med en ung smed fra Nørre Søby, nabobyen til vort sogn
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
De tre søstre, som var ældre end jeg, er for længst døde, men den ældste, som var mine forældres førstefødte, vil jeg nu omtale, ikke fordi jeg har nogen udpræget mening om hendes karakter og tænkemåde, men fordi hun var en skønhed af sjældneste art, og fordi hendes liv og skæbne blev så sørgelig som vel muligt.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Hun var altid den første til at hjælpe andre, hvis der var noget i vejen; og nu kom der en tid, hvor hun fik brug for hele sit hjertes fylde.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Min søster Sofie var ikke af dem, der talte meget. Hendes væsen var blidhed og godhed. Hun var som en due, der tænker på at sprede vingerne, men venter lidt endnu.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Om lidt er Karen Marie oppe i himlen hos Vorherre,“ og jeg så, at min søster bevægede læberne, og øjenlågene hævede og sænkede sig. Så løb jeg uden for huset og så op imod skorstenen og tænkte, at jeg kunne se sjælen, når den fløj op til himlen; og da luften over skorstenen dirrede som Lokes sæd om sommeren, var jeg sikker på, at det var hendes sjæl, der fór til himmels.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
hosteanfald. Det undrer mig endnu den dag i dag, at ingen af os søskende blev smittet; men det gik godt, til trods for at vi, foruden vore forældre, i alt var ni børn i den lillebitte lejlighed i den tid, hun lå syg.
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
Min søster kom straks i seng og stod aldrig mere op
Pernille Arenfeldt
Pernille Arenfeldthar citeretsidste år
hun var seksten år. Med den viden, vi nu har, må vi gyse, når vi tænker på, hvor letsindigt folk i den tid omgikkes de alvorligste, smitsomme sygdomme.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)