bookmate game
Bøger
Carl Nielsen

Min fynske barndom

  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    ikke så sjældent, at bryllupsgilder varede to-tre dage
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Blinde Anders spillede afvekslende klarinet og violin, men ind imellem dansene fortalte han folk historier og mærkelige eventyr, som jeg sikkert tror, han selv digtede.
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Han havde under vor vandring sagt til far: „Du er jo et menneske, som taler helt roligt og fornuftigt om tingene; du må kunne forklare mig tydeligt, hvad forskellen er på rødt og blåt og grønt og gult. De andre modsiger sig selv, når de vil forklare mig det, og Mads Pedersen sagde forleden, at den gule farve knaldede; men da jeg mente, at så måtte folk jo blive forskrækkede, ifald de ikke var forberedt, gik han helt fra det og sagde, at der ikke var noget så mildt og yndigt som en gul rose eller som hans lille søstersøn med de gule lokker. Hvad skal jeg tro? Han sagde også, at rødt var ligesom blod, men da jeg ved, at blod er både klæbrigt og varmt, passer det jo slet ikke, hvad han siger. Hvad skal jeg nu tro? Sig du nu et par ord, Niels; jeg vil så gerne høre noget fra flere sider, for så kan jeg vel til sidst nok selv lægge sammen og trække fra.“ Det var en vinterdag, vi havde tykt tøj på. Far sagde: „Det kan jeg ikke, Anders,
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Det var netop, da min far trådte ind i dansesalen, at dette storværk fik sin førsteopførelse. Jeg kunne se på hans ansigt, at det behagede ham ikke; han kom dog nærmere med sin violin under armen og gav sig til at sekundere mig. Men da de havde danset færdig, sagde han: „Du skulle hellere lade være med de kunster, det er ikke til at danse efter.“ Far havde ellers en sjælden rytmisk sans og spillede så taktfast som stemplerne i en dampmaskine; han var netop af den grund kendt over hele Midtfyn som den bedste dansespiller.
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Ved et gilde, hvor jeg var stedfortræder for min far, indtil han lidt senere kom til stede, spillede jeg en polka af egen komposition, hvori der uafladeligt forekommer synkoper
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Når jeg senere læste om de skønne, ulykkelige kvinder i litteraturen, syntes jeg, jeg kendte det hele så godt fra min bedrøvede, dejlige søsters skæbne.
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Han sagde farvel i en meget hård tone, og mor var grædefærdig. Så gik han rask hen ad vejen uden at vende sig om. Da mor senere talte om hans kolde og bratte afsked og var bedrøvet derover, sagde Karoline, at hun troede, det bare var en skal for at skjule noget blødere og finere, som han ikke ville være bekendt, og hun mente, at de, der har et sødt væsen, ofte er de allerværste. Hun så dybere og fik ret. Senere hørte vi, at Peter havde gået og grædt det meste af vejen til Højby Station og havde sagt til en bekendt, han mødte, at det var modbydeligt at sige farvel til sine forældre og søskende
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Peter hjem fra Boltingegård for at sige farvel. Han havde taget billet til Australien,
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Karoline var straks efter sin hjemkomst blevet undersøgt af dr. Meyer i Nørre Lyndelse. Det var tuberkulose, og der var intet håb om at redde hende;
  • Pernille Arenfeldthar citeretfor 4 år siden
    Men en dag spurgte hun mig, om jeg ville gå med hende, og da så hun virkelig på mig med sine rigtige øjne. Jeg var helt betaget af at skulle følges med min store, fine søster. Hun havde en smuk, gul stråhat på hovedet og et stort lyseblåt silkebånd om livet.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)