Vi kan have en tilbøjelighed til at se ting, som de ser ud for os, og ikke som de ser ud for barnet. Derfor er det også vigtigt, at vores formuleringer ikke præsenteres som en sandhed, men giver plads til, at barnet kan have det på en anden måde, end vi foreslår. Hvis børn har erfaring med, at deres grænser bliver respekteret, så siger de ja, hvis de føler sig genkendt, og nej, når de ikke gør.