Scenen er Polas køkken. Mens der steges og koges og dækkes op ankommer aftenes gæster. Hertha og Ella og Betty og Kamme udgør sammen med Kis en gruppe kvinder i fyrrerne, som med jævne mellemrum har mødtes »uden mændene«.
Et tilbagevendende tema i deres samtale er disse mænd, deres nuværende og forhenværende, og mændene dukker op i korte, centrale situationer i og uden for scenenes rum.
Intet nyt fra køkkenfronten er Klaus Rifbjergs nærgående, men kærlige portræt af generationen, deres selvopfattelser, kærlighedsopfattelser, overlevelsesevne. Det begynder i forvirring, latter og lethed, men knytter sig i stadig stigende alvor som natten skrider frem og flaskerne hober sig tomme op på bordet.
Ligesom Klaus Rifbjergs foregående skuespil, Sangen om sengen, sattes Intet nyt fra køkkenfronten op på Det kongelige Teater. (Premiere maj 1984).
