Rampen

Al tid er i os hele tiden. Ikke kun min mors og fars fortid, men også den fortid, de ikke fik. Den er med mig i mit forsøg på at huske, genskabe og forlige mig med den fortid, der rent faktisk var.

Så læser jeg Den magiske livskreds. For første

Min første datter bliver født en bidende kold martsdag i 1996 på Rigshospitalet.

Du skal læse dem mange gange og notere ned, hver gang du læser.

Åh, ikke det, ikke epis, fjerkræsaks i kylling, og elastikken springer, smerten er som en kniv i åbningen, som om jordemoderen vrider den rundt, der hvor barnet skal ud, og så er det væk, men veen er der stadig.

Line Arlien-Søborg,

hun af glæde og angst. Det fortsætter, når vi kommer ind i lejligheden

øjnene, smyger sig forbi. Jeg kan ikke stoppe ham, hans vrede

Af mor er du kommet, til mor skal du blive.

“Så hvad kan du sige?”