satte sig på stammen af den russiske lærk, de engang havde fundet som drivtømmer og sikret med bolte og barduner, for at havet ikke skulle tage den fra dem igen, den vældige, knokkelhvide kæmpe, som de troede ville blive noget værd en dag, måske en formue, og nu havde den i tre årtier tjent som bænk for mennesker, der aldrig sad ned.