bookmate game
Morten Vittrup

Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke

Midt i det tyvende århundrede skyller en skibbruden argentiner op på en strand i Spanien.

Argentineren bærer på en tragisk personlig historie, der slår rod i hans nye spanske families overleveringer. Den tragiske historie trækker tråde op gennem 1960´ernes Costa del Sol og op til nutiden til hans datter, der bliver fanget mellem ønsket om ikke at ende som sine forældre og behovet for at beskytte sin egen familie, og til hans barnebarn, der efter 9/11 gemmer sig for verden, men er nødt til at opstøve sin forsvundne far for at færdiggøre sin bedstefars historie.

'Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke' er en farverig og vidt forgrenet historie om tre generationer og deres valg i livet. Om de løgne, myter, minder, sygdomme og vaner, som binder generationer sammen. Det er en historie om ishavets fangere, Polynesiens vaniljeplantager, 00´ernes småsvindlere, forældres svigt, Che Guevara, udlængsel og terror, og fortællingen breder sig fra mellemkrigstidens Argentina over Francos Spanien til Europa efter 2001.
467 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • b1891183981har delt en vurderingfor 5 måneder siden
    👍Værd at læse

    Meget spændendene

  • Karina Drejer Nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden

    Især bogens første halvdel fangede mig - nok fordi, Sofía og Víctor er mine yndlingskarakterer.

  • Thar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse

    Fængslende bog som kan minde meget om Marquez eller Allende, på den gode bog. Flere generationer under samme tag med drømme og forventninger. Birgitte Skallgaard

Citater

  • uno74719har citeretfor 8 år siden
    Du skylder mig stadig en historie,
  • Lars Kyndehar citeretfor 6 år siden
    Sofía Baéz var ikke nonne; måske aspirerede hun til at blive det, det kunne hun ikke helt blive enig med sig selv om, men indtil andet var bevist, var hun på tredje måned bare frivillig hjælper og med sine toogtyve år den yngste af San Luis ni søstre. Og den eneste af dem, som ikke havde permanent residens i vestfløjen.
    San Luis havde gennem mange år været kloster for Sankt Elisabeth-ordenen, indtil abbedissen, ifølge de andre søstres overleveringer, var slentret en tur ud i virkeligheden en forårsdag i 1944 og var kommet tilbage, fuldstændigt overrumplet over at have indset, hvor sørgelig en forfatning hendes land befandt sig i; hvor mange lemmeløse ekssoldater, torturerede kommunistpartisaner, underernærede børn, ekskommunikerede intellektuelle og sønneløse ældre, der havde brug for en sygeseng og et varmt måltid mad.
    Søster Maribel havde søgt ordenen og den lokale biskop om midler, og siden den dag havde San Luis tjent som hospital og åndeligt refugium for de værdigt trængende. Enhver troende søster, der ønskede at blive en del af klostret, forventedes til gengæld at arbejde både som sygeplejerske og sjælesørger; hver og en udstyret med retten til i nødstilfælde at give den sidste olie og meddele bodens sakramente.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)