I 24 prosadigte tegner den kinesiske forfatter Lu Xun et humoristisk, satirisk billede af verden, som han opfattede den. Her er håb og hævn, kærlighed, liv og død, hunde og papirdrager, og fælles for alle digtene er, at de berører både erindring og menneskets eksistentielle vilkår.
Den kinesiske forfatter og litteraturkritiker Zhou Shuren (1881–1936) skrev under pseudonymet Lu Xun og regnes af mange som en af Kinas vigtigste forfattere i første del af 1900-tallet. Han var en stærk kritiker af den konfucianske tradition og sympatiserede med kommunisterne, selvom han dog aldrig meldte sig ind i kommunistpartiet.