handelsskibe og havnebyer, der kunne hjælpe dem med at afsætte deres varer. Under mindst ét af Storrådets møder opstod der højrøstede skænderier, hvor hertug Ram af Tilth sagde, at det ikke ville være det store tab at overlade Nærøerne og Pelsodden til Rødskibene, hvis det til gengæld ville nedsætte antallet af plyndringer, og hertug Brawndy af Bearns gav igen ved at true med at stoppe al trafik på Bjørnefloden, og så skulle det vise sig, om Tilth syntes, det ikke var det store tab. Det lykkedes kong Shrewd at udsætte resten af mødet, inden det kom til korporligheder, men ikke før hertugen af Farrow havde gjort det klart, at han var enig med Tilth. Stregerne blev trukket endnu skarpere op, for hver måned der gik og for hver ny skatteopkrævning. Det var tydeligt, at der skulle ske noget for at genskabe harmonien i kongeriget, og Shrewd var overbevist om, at et kongeligt bryllup var lige det, der skulle til.
Så Regal trådte den diplomatiske dans, og det blev arrangeret, at prinsesse Kettricken skulle afgive sine løfter til Regal i stedet for Verity, mens hele hendes folk bevidnede det, og Regal ville fremsætte løfterne på sin brors vegne. Der skulle selvfølgelig afholdes en anden ceremoni på Bukkenborg – den skulle bevidnes af nogle repræsentanter fra Kettrickens folk. Og i første omgang forblev Regal i Bjergrigets hovedstad Jhaampe. Hans tilstedeværelse skabte en veritabel syndflod af sendebude, gaver og forsyninger frem og tilbage mellem Bukken