I det mindste er det både flot og imponerende. Det er billeder af en solbeskinnet barndom, som et reklamebureau ikke havde kunnet producere bedre. På den måde er Peter den heldige af os tre. Han er for altid Gulddrengen. Ikke kun fordi fotoalbummet fortæller det højt og tydeligt, men også fordi han jo aldrig kommer til at fucke op i mine forældres øjne. Han bliver aldrig en skuffelse, en ærgrelse eller en uventet økonomisk udgift. Det vil aldrig blive Peter, der kommer til at gå i terapi, spise store mængder lykkepiller eller være ti år om at tage en uddannelse. Det bliver ikke ham, der kommer hjem og fortæller, at han skal have et barn med et one-night-stand eller skilles for anden gang. Engang ude i fremtiden bliver han heller ikke den tarvelige søn, der tager kørekortet fra far, sender mor på plejehjem og ikke orker at invitere dem til juleaften. Peter er en lykkelig barndom og en lykkelig ungdom. For mine forældre slutter historien der