— Nej, hvor er hun bare sød! Så yndig… Er hun din egen?
— Ja, hun er min, svarer jeg stolt.
— Jeg troede, hun måske var adopteret? fortsætter damen.
— Det er hun skam også, svarer jeg. — Hun er min egen og adopteret.
Damen bliver forlegen og smiler skævt.
— Nå, ja ja selvfølgelig, det kommer jo ud på det samme.
I princippet kunne jeg jo være blevet mor til et barn, som jeg havde båret i ni måneder, men som var undfanget ved hjælp af en kvindelig donors æg og en mandlig donors sæd. Vil dette barn være mere mit eget end et adopteret barn?
Monica reflekterer i Barnløshed, adoption og et kulørt familieliv
ikke blot over de paradokser, der er forbundet med barnløshed, behandling og adoption. Hun eksemplificerer dem også gennem sine levede erfaringer og giver derved læseren en unik mulighed for at genfinde sig selv — eller en de kender — og åbner for indblik i ellers tabubelagte emner.
Monicas rørende beretning om barnløshed og valget mellem insemination og adoption samt de problemer, man bliver nødt til at forholde sig til som mor til to adopterede børn — er på en og samme tid en personlig skildring og en vigtig indgang til diskussion af alle facetter i disse problemstillinger.
