Der er ingen tvivl om at det kommende århundrede vil blive hårdt for vilde dyr. Selv hvis klimaforskere tager fejl og de globale temperaturer mirakuløst stabiliserer sig i morgen, ville vi stadig stå over for den største udslettelse af arter i 65 millioner år. Det der er tilbage af den vilde natur, er hurtigt ved at blive ødelagt af vores voksende befolkningstal, af afskovning og intensivt landbrug, af rovfiskeri og overforbrug af grundvandsressourcer, af pesticider og plasticforurening samt af spredningen af invasive arter. For utallige arter, heriblandt så godt som alle Nordamerikas fugle, er klimaforandringer en mere fjern og sekundær trussel. Fugles reaktion på en hurtig klimaændring er ikke velundersøgt, men fugle har tilpasset sig den slags belastninger i millioner af år, og de overrasker os hele tiden – kejserpingviner der flytter deres ynglepladser efterhånden som isen i Antarktis smelter, pibesvaner der forlader vandet og lærer at opsamle korn på landbrugsjord. Det vil ikke lykkes alle arter at tilpasse sig. Men jo større og sundere og mere forskelligartede vores fuglepopulationer er, jo større er chancerne for at mange arter vil overleve, endda have fremgang. For at forhindre udslettelse i fremtiden er det ikke nok at begrænse vores CO2-udledning. Vi er også nødt til at holde en hel mængde vilde fugle i live lige nu og her. Vi må bekæmpe den udryddelse som truer i nutiden, arbejde på at reducere de mange farer der decimerer nordamerikanske fuglepopulationer, og investere i omfattende, intelligent udtænkte miljøbeskyttelsesforanstaltninger, især dem der er beregnet til at imødegå klimaforandringer. Det er ikke det eneste som folk der bekymrer sig om naturen, bør foretage sig. Men det giver kun mening at undlade at foretage sig disse ting hvis problemet med den globale opvarmning simpelthen kræver alle de ressourcer som samtlige naturelskende grupper råder over.
*
En af miljøaktivismens lidt tragikomiske sider er at man hele tiden flytter overliggeren. For ti år siden fik vi at vide at vi havde ti år til at gennemføre de drastiske forandringer der skulle til for at forhindre den globale temperatur i at stige mere end to grader i løbet af dette århundrede. I dag hører vi, fra nogle af de selv samme aktivister, at vi stadig har ti år. I virkeligheden skal vores handlinger nu være endnu mere drastiske end