Til trods for at transkønnede kun udgør mellem 1 og 4 % af befolkningen, er der i dag stor opmærksomhed rettet mod problemstillinger omhandlende køn, kønsidentitet og transkønnethed, samtidig med at uvidenhed og fordomme er udbredte. Transkøn og kønsidentitet øger vidensniveauet inden for dette sammensatte og komplicerede felt.
Langt de fleste børn vokser op i harmoni med det køn, det har fået tildelt ved fødslen, og de udvikler deres kønsidentitet i overensstemmelse hermed. Men i sjældne tilfælde oplever barnet en uoverensstemmelse mellem fødselskønnet og den udviklede kønsidentitet. Det kaldes kønsinkongruens eller transkønnethed; at identiteten ’er den modsatte’ af det tildelte køn.
For den transkønnede kan det være en belastende erkendelse, fordi mange i det sociale nærmiljø og samfund ser transkønnethed som en afvigelse. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at mange undersøgelser har vist, at de transkønnede ofte har psykiske problemer, øget selvmordsrisiko, dårlige muligheder for at leve i det ønskede køn og for adækvat behandling.
Lisa Agervold gennemgår forskningen og tager stilling i debatten: Kønsidentitet afspejler en kompleks interaktion af biologiske, miljømæssige og kulturelle faktorer, og derfor er hjælpen til transkønnede ikke psykologisk behandling, men derimod brug af kønshormoner og eventuelt operative indgreb, således at der skabes en kongruens mellem identitet og krop.
Transkøn og kønsidentitet er skrevet til transkønnede, sundhedspersonale og -politikere samt alle andre, der professionelt har kontakt med transkønnede.
