I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt.

Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år, irriterende fans og besværlige veninder, ansættelsesforhold, alkohol, børn og svigerbørn, kolleger, konflikter med læger og tandlæger og psykiatere, konfrontationer i og med pressen og meget, meget mere.

Brevsamlingen, der er dateret fra 1969 til 1975, er et eksempel på det samarbejde, det forhold, der kan opstå mellem en forfatter og hendes redaktør; men det er også en rørende beretning om et sårbart, begavet menneskes måde at håndtere sit indre og ydre kaos på.

Brevene, der ikke har været offentliggjort før, blev fundet under oprydning i Gyldendals skønlitterære redaktions mandshøje pengeskab, hvor forlaget opbevarer manuskripter, billedmateriale m.m. fra mange år. Efter Tove Ditlevsens arvingers ønske er der udeladt to-tre sætninger, og der er blevet rettet åbenlyse slåfejl og inkonsekvenser i stavemåder; men ellers fremstår brevene i deres oprindelige form.

Tyverier