i fjorden. „Er verden så forandret, at lairdens søn kan gifte sig med skovløberens datter?“
Han trak sig lidt væk og holdt hende ud i strakte arme i et forsøg på at aflæse hendes ansigtsudtryk. Hans mørke øjne var fulde af smerte og kærlighed. „Sådan har jeg aldrig tænkt på dig, Flora. Og heller ikke din far eller Ruaridh. De er som familie for mig og har altid været det. Og du – du må da vide,
at jeg har elsket dig i årevis. Jeg har i sinde at blive ved med at elske dig i alle de år, vi har tilbage.