Fiona Valpy

Sanglærkens hemmelighed

En gribende og rørende roman om mødre og døtre, kærlighed og venskab og om at finde sin egen plads i livet
Loch Ewe, 1940. Flora Gordon lever en stilfærdig tilværelse i den lille havneby ved bredden af Loch Ewe. Men krigen ulmer i det fjerne, og da byen bliver flådebase for de arktiske konvojer, ændrer Floras liv sig dramatisk. Da hun tilmed forelsker sig i herremandens søn, lader hendes skæbne til at være beseglet.
Flere årtier senere vender Floras datter, sangerinden Lexie Gordon, tilbage til havnebyen efter en omtumlet musikkarriere i London, men hun føler sig som en fremmed. Hvorfor er landsbyboerne så forbeholdne over for hende? Snart går det op for Lexie, at hendes mor — og alle i landsbyen — i årtier har båret på hemmeligheder, der får hende til at tvivle på alt, hvad hun hidtil har taget for givet.
Efterhånden som Lexie samler brikkerne, får hun kendskab til sine forældres modige og altopofrende handlinger under krigen, og hun må nu gøre op med sig selv, om hun kan tilgive fortidens synder og finde sin egen plads i verden.
323 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2022
Udgivelsesår
2022
Oversætter
Ulla Lauridsen

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Vagn Preben Marker Hansenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    God roman

  • Lene Jensenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    God og spændende, og en historie fra krigens tid, jeg ikke kendte til

  • June B Phar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

Citater

  • Marianne Bodil Gersdorff Melchiorhar citeretfor 2 år siden
    I dag er vandet krystalklart igen og spejler bakkerne omkring os i den blikstille overflade.
  • Elsabeth Marie Christensenhar citeretfor 2 år siden
    „Det var rart at vide, at vi havde flåden i ryggen, da vi sejlede herover.“
  • Elsabeth Marie Christensenhar citeretfor 2 år siden
    i fjorden. „Er verden så forandret, at lairdens søn kan gifte sig med skovløberens datter?“

    Han trak sig lidt væk og holdt hende ud i strakte arme i et forsøg på at aflæse hendes ansigtsudtryk. Hans mørke øjne var fulde af smerte og kærlighed. „Sådan har jeg aldrig tænkt på dig, Flora. Og heller ikke din far eller Ruaridh. De er som familie for mig og har altid været det. Og du – du må da vide,
    at jeg har elsket dig i årevis. Jeg har i sinde at blive ved med at elske dig i alle de år, vi har tilbage.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)