Spionromanens ubestridte mester vender tilbage med en ny koldkrigsroman — den første med George Smiley i mere end 25 år. John le Carré fletter fortid med nutid og spinder et plot lige så indviklet og fascinerende som i de to forløbere, Spionen, der kom ind for kulden og Dame konge es spion, som romanen trækker tråde tilbage til.

I en historie, der er fuld af spænding, humor og moralsk ambivalens præsenterer le Carré læseren for en parade af uforglemmelige firgurer — gamle såvel som nye.

Peter Guillam, George Smileys elev og loyale kollega fra Cirkus, den britiske efterretningstjenestes højborg, der nyder sit otium i Bretagne, har modtaget et brev fra 'Tjenesten', der kalder ham til London. Hvorfor? Fordi 'Tjenesten' er under anklage for urent trav, og der skal kastes lys over det, der skete dengang for halvtreds år siden. Efterretningsoperationen, der engang kastede glans over det hemmelige London og involverede personer som Alec Leamas, Jim Prideaux, George Smiley og Peter Guillam selv, bliver nu under rystende kriterier gransket af en generation, der ikke kan huske den kolde krig.

Pressen skriver:

»Spioners arv er le Carré i sin reneste form. Lavmælt, sitrende og smerteligt … Det er flot leveret af en gammel gnavpot, der nok har mistet nogle illusioner undervejs, men aldrig har sluppet engagementet!«
— Weekendavisen

»Simpelthen John le Carré, når han er allerbedst, elegant, sinister, antydende og anende med sin egen sælsomme ambiguitet.«
***** – Politiken

»[E]n ægte koldkrigsroman, som det kan være svært at slippe, før sidste side er læst. Og så har den det helt unikke le Carré-kendetegn, som gælder alle hans bøger: Den er velskrevet.«
***** — Kristeligt Dagblad

»Denne roman … udmærker sig ved sit reflekterende gammelmandsfilosofiske aftryk af lige dele vrissenhed, overlevelseskamp og resignation.«
***** — Berlingske

»John le Carré har skrevet sin coda til første del af forfatterskabet.«
****** – Jyllands-Posten

»Spioners arv … er pengene værd for sin smukke kærlighedshistorie i en kompliceret og hjerteknusende spionverden, hvor man er sig selv nærmest.«
**** — Århus Stiftstidende

Gråzone