Jung

Den gør opmærksom på noget, vi måske har glemt – nemlig, at kristendommens opfattelse af kærlighed også rummer kroppen og det levede liv.

Solen er derfor som lyskilde dybt forbundet med natten og dybets mysterium og står hele dagen i afhængighed; solen er så at sige aldrig alene. Når solen stiger op, er det derfor mørkets eget lys, en forvandlet bevidsthed, hvor solen kender sin afhængighed og fra midt på dagen søger tilbage mod sit tilblivelsessted.

det ubevidste er det kreative, der skaber bevidstheden, der ligesom solen er bevidsthed for en dag for i søvnen at vende tilbage til udgangspunktet.

denne kosmologi om solens rejse og forvandling spiller natten og underverdenen den afgørende rolle.

hvor er det menneske, som lever, som er vidende og forstående og hjælper mig fri af underverdenens greb – jeg sad fast i bundløst dynd

Augustin definerer med andre ord retningen for legemlig og mental lyst, således at dens retning på forhånd er bestemt som værende modsat ånd, modsat det sande og det virkelige, en vej, der uomgængeligt fører mod intetheden. Dermed er seksualitet i arven fra Augustin en hindring for den usynlige forvandlings- eller udviklingsmulighed også i menneskets mentale liv og samliv; eros kan ikke føre til erkendelse eller forandring til det bedre, ja end ikke karakteriseres som naturlig.

Seksualitet bliver for Augustin at ville sig selv i stedet for at søge Gud, at ville det laveste frem for det højeste, skabningen frem for skaberen, at vælge det mindre virkelige, det uvirkelige, frem for det højest virkelige, det egentlige

Concupiscentia (længsel / lyst der inddrager kroppen), det begreb, Augustin anvender, bliver udelukket som en vej til udvikling, som menneskelig relation, reduceret til en fejlkilde.

Hvordan kunne Augustin overbevise majoriteten af de kristne om, at seksuel lyst og døden helt grundlæggende var ’unaturlige’ livserfaringer og resultat af menneskelig synd?”

stream of consciousness – eller måske er det rettere at kalde det en stream of unconsciousness