Linda Boström Knausgård

Oktoberbarn

I perioden 2013–17 var forfatteren adskillige gange tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet for en svær depression. Hun gennemgik en række ECT-behandlinger, det vil sige elektrochockbehandling, der fremkalder krampeanfald ved hjælp af svag elektrisk strøm. Denne metode anvendes ofte sammen med forskellige andre psykiatriske behandlingsformer, men forskerne er uenige om effekten af den og især bivirkningerne. For forfatteren var denne behandlingsform absolut sidste udvej, men langsomt begyndte hendes hukommelse at forsvinde, og livet blev mere og mere tomt og formålsløst.

Linda Boström Knausgårds fjerde roman Oktoberbarn er et rasende opgør med psykiatrien, samtidig med at det er en krystalklar skildring af afgørende tidspunkter og begivenheder i hendes liv — barndom, ungdom, ægteskab, forældreskab og skilsmisse — som bliver belyst, alt imens hendes hukommelse og minderne langsomt smuldrer for hende.
148 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Oversætter
Charlotte Glahn

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Ulla Baatz Kjeldsen-Kraghhar delt en vurderingfor 3 år siden

    Den startede svagt. Sproget flød ikke. Spring i indholdet. Uinteressant og ligegyldigt. Senere blev det bedre og især barndomserindringer blev beskrevet levende. Det samme gælder forholdet til børnene og ægtefællen.
    Det er forfærdeligt at være hende. Hvordan skal hun komme gennem livet?

  • Ida Aabo Møllerhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

    Smuk

  • Jan Rene Rasmussenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    💧Tåreperser

    Den er godt nok tough! Men bestemt et interessant indblik i depressionens mekanik og følelser samt det svenske psykiatriske system. Og at læse om Lindas oplevelse af skilsmissen med KOK giver også nuancer i synet på ham og hans forfatterskab.

Citater

  • Na Afd.disp Bettina Thejlman Bruunhar citeretfor 4 år siden
    Vågn op. Jeg befaler dig. Vågn op!

    Depressionens sløve mørke, dens intet og dens vågne død, det er den der venter på mig når jeg synker endnu dybere. Der hvor der ingen ord er, ingen samvittighed, blot den sløve søvn morgen, middag, aften og angsten der omslutter hver celle.
  • Na Afd.disp Bettina Thejlman Bruunhar citeretfor 4 år siden
    Han talte altid norrlandsk når han var manisk, det var det første tegn på at han var på vej op. Han kunne rejse sig fra sengen hvor han havde ligget i månedsvis og pludselig begyndte han at synge viser, tale norrlandsk og så gik han ud og brugte en masse penge og det var jo ret uskyldigt, men jeg
  • Na Afd.disp Bettina Thejlman Bruunhar citeretfor 4 år siden
    Jeg undgik mig selv som man undgår nogen man ikke har lyst til at møde på skolegangen.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)