Lyntyven

“Han kan smelte sammen med skyggerne og gå igennem mure. Man kan hverken se, høre eller røre ham. Og han kan udstråle så gruopvækkende en frygt, at man bliver drevet til vanvid eller dør af skræk. Hvorfor tror du måske, alle fornuftige folk er mørkerædde?”

Jeg gøs ved tanken om, at Clarisses slæng havde valgt at være på min fars side. På vaskepladsen ved siden af kunne jeg høre Annabeth skændes med en fyr, og så blev der skruet næsten helt ned for musikken.

Han fik sig en ‘almindelig’ jordisk kvinde, og sammen fik de to ‘almindelige’ jordiske børn.

I stedet så jeg til siden, hvor der stod sådan en glaskugle, folk har stående til pynt i haven på en piedestal.

Argus kørte væk fra den landlige idyl og over på Long Islands vestkyst.

Jeg smadrer en ellers glimrende bus

Jeg bliver sendt ud på en mission

I samme øjeblik lød der et hornsignal et stykke derfra.

Jeg sparkede og slog, alt hvad jeg kunne.

Jeg bliver badeværelsets hersker